Frilandsmuseets huse gøres fine med hestemøg, ler og kalk

MARIBO: Frilandsmuseet åbner officielt 30. april, men tyvstarter allerede her i påskedagene. Så museets murer Martin Larsen har haft travlt med at få det hele til at se godt ud.

De gamle huse var efterhånden begyndt at få større skader, og bliver sådan nogle skader ikke rettet op, kan det blive fatalt, fortæller Martin Larsen.

- Husene er bygget af lersten. Hvis de får regn, så opløses leren i murstenene. De regner simpelthen væk, og så kan der komme hul i muren, fortæller han.

Husene er bygget i bindingsværkfelter, hvor der er sat ubrændte lersten ind. Derudover er de klinet med lermørtel - en blanding af råler gravet op fra jorden, grus, vand og hestemøg.

- Hestemøg er bedre end komøg. Køernes maver behandler føden mere. Det kan man også se på kokassen, der er helt udsplattet, mens der stadig er noget form på og halmrester i hestemøg. Derfor er det bedre til formålet, siger Martin Larsen og viser den mindre vellugtende ingrediens frem, før han hælder et par håndfulde ned i lerblandingen.

- Det får ligesom lidt på gefühl, siger han, da journalisten spørger om blandingsforholdet med hestemøg.

Møgmurer på besøg

Martin Larsen har haft besøg af hele Maribos møgmurer nummer et, forgængeren Leif "Salle" Nielsen, der har givet gode tip.

- Salle ved alt om de her huse. Så det er godt at have ham at trække på, siger Martin Larsen, der dog som sådan er glad for, at tilnavnet "møgmureren" er taget.

Skaderne er værst mod syd og vest, da det oftest er der, vind og regn slår imod.

Når lerblandingen er færdig, stryges den på, der hvor kalken og lerkliningen er faldet af på grund af vejrliget.

Når reparationen er helt tør, kan Martin Larsen kalke hen over, så bygningen atter er beskyttet mod vind og vejr.

- Det er ikke så nemt, som det ser ud. Blandingsforholdet mellem råler og grus - og arbejdsgangen - skal sidde lige i skabet, forklarer Martin.

Kalken blandes af kalkdej fra museets egen kalkgrube og kalkvand.

- Det er bedst at arbejde, når solen ikke skinner, for så tørrer det ud for hurtigt. Så enten skal man arbejde på en gråvejrsdag eller i en skyggeside, forklarer Martin Larsen om kalkningen.

Kalke bygning på en dag

Han vil gå i museets skyggesider og reparere på husene sommeren igennem, så gæsterne ved selvsyn kan se, hvordan det gamle håndværk udføres:

- Det optimale er at give husene en gang kalk hvert år. Kirker plejer man at sige, at de skal helst kalkes hvert femte år. Man skal hele tiden være over det, så skaderne ikke bliver så store.

Vedligeholdelsesarbejdet er dog ikke noget, der tager lang tid.

- Jeg kan kalke sådan en bygning på en dag. Det tager først tid, når skaden er kommet. Sørger du for at give dem lidt kærlighed hvert år, sker der ikke noget, slår Martin Larsen fast.