Gammel efterligning af guldmønt fundet

KØBELEV/VINDEBY Det er ikke hver dag, at der dukker en 1.700 år gammel guldmønt op af den vestlollandske muld. Og når det viser sig, at der er tale om en en efterligning af en romersk guldmønt, og at den tilmed er fremstillet i Ukraine, så er det faktisk nærmest en lille sensation.

Men det var lige præcis sådan et fund, dektektorfører Ole Jensen gjorde sidste år på en mark mellem Købelev og Vindeby i forbindelse med et detektortræf. Mønten lå et et stykke nede nede i jorden og var det eneste fund, han gjorde den dag.

Men sikke et fund.

- Det er et ret vildt fund. Mønten er den første af sin slags, som er dukket på Lolland, så på den måde er guldmønten en vigtig brik i vores forståelse af Lollands jernalder, siger museumsinspektør Anders Rasmussen fra Museum Lolland-Falster i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen ligner mønten ved første øjekast en guldmønt, der er fremstillet i Romerriget. På forsiden kan man se den romerske gud Janus, og der er skrevet en fin tekst langs randen af mønten.

Teksten er er skrevet med noget, som skal ligne latinske bogstaver, men det er blot streger og krimskrams, som ikke giver nogen mening overhovedet, oplyser Museum Lolland-Falster.

Møntfundet har også vakt opsigt på Nationalmuseet, hvor Helle Horsnæs er museumsinspektør ved den Kongelige Mønt- og Medaljesamling. Hun har set billeder af mønten og betegner den som ret usædvanlig.

- Mønten er en imitation af en romersk mønt fremstillet udenfor Romerriget et sted i det vestlige eller nordlige Ukraine engang i 300-tallet. Der kendes godt 400 af disse efterligninger af romerske guldmønter i kerneområdet, som er det nordlige Ukraine over mod grænsen til Polen. Med mønten fra Vestlolland er vi nu oppe på ni imiterede guldmønter fundet i Danmark, og af dem er blot to er fundet øst for Storebælt, siger Helle Horsnæs i pressemeddelelsen.

Mønten har dog næppe fungeret som betalingsmiddel. I stedet har den formentlig været en form for amulet eller værdighedstegn. Den slags var ikke ualmindeligt på den tid.

- Både imitationer og ægte romerske guldmønter har været gennemborede eller har haft en øsken loddet på ligesom mønten fra Vestlolland. De har skulle bæres om halsen, måske også synligt, fortæller Helle Horsnæs.

Hvem, der har ejet mønten, og hvordan den er havnet på Vestlolland, vides ikke. Men Helle Horsnæs har et bud på, hvordan den er kommet hertil.

- Mønterne har cirkuleret blandt eliten og er rejst fra hånd til hånd. De har været del af et netværk og udvekslet som særlige gaver fra person til person, og på den måde er den kommet til Danmark, forklarer hun.

Hos Museum Lolland-Falster håber museumsinspektør Anders Rasmussen, at der dukker flere spor op af jorden, som måske kan afklare, om der har boet en magtfuld jernalderfyrste på Vestlolland. Og den er manden bag fundet, Ole Jensen, og hans detektormakker René Lund med på.

- Vi vender tilbage og søger videre, siger Ole Jensen.