Høj andel elever i specialskole

LOLLAND Der er stor forskel på, hvor mange elever der modtager segregeret specialundervisning rundt om i landets kommuner.

Med segregeret specialundervisning menes undervisning i en specialklasse, på en specialskole eller i et dagbehandlingstilbud. Elever, der modtager specialundervisning i almenmiljøet - i Lolland Kommune betegnet "positive læringsfællesskaber", er ikke medtaget i analysen.

I skoleåret 2019/2020 var der i nogle kommuner helt ned til to procent af eleverne, der modtog segregeret specialundervisning, mens der i andre kommuner var over otte procent. I Lolland Kommune lå tallet på 7,9 procent.

Det viser en analyse fra Social- og Indenrigsministeriet fra januar i år (i dag Social- og Ældreministeriet, red.).

Nogle af forskellene skyldes, at kommunerne har forskellige elevgrundlag. Det vil sige forskelle i blandt andet elevernes køn og alder, forældrenes ressourcer såsom uddannelsesniveau, indkomstniveau og beskæftigelsesstatus, elevernes diagnoser samt elevernes og forældrenes kontakt til sundhedssystemet. Alt sammen forhold, som har betydning for elevernes sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning.

Men analysen tager højde for disse forskellige elevgrundlag ved at beregne en benchmarking-indikator, der angiver kommunens faktiske segregeringsprocent i forhold til kommunens forventede segregeringsprocent.

I Lolland Kommune var den på 1,3. For mens 7,9 procent af eleverne modtog undervisning i specialskole i Lolland Kommune, var den forventede andel 6,6 procent, når der blev taget højde for socioøkonomiske forhold.

Det betyder, at der ikke blot går en høj andel af elever i specialskolen i forhold til landsgennemsnittet på 4,5 procent. Der går også flere, end elevgrundlaget, ifølge benchmarkinganalysen, tilsiger.

Analysen viser desuden, at det er en lokal beslutning, hvordan man organiserer skoleområdet, herunder hvornår en elev skal henvises til segregeret specialundervisning.

Formanden for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune er bekendt med analysen, men har ikke meget tilovers for den.

- Jeg har set den, og jeg må bare sige, at jeg er ikke meget for benchmarkinganalyser. Det er aldrig helt tydeligt, hvad det er, der bliver målt på, siger udvalgsformand Signe Lund (S).

Hun henviser til erfaringer med en benchmarkinganalyse af udgifter på folkeskoler, hvor Lolland Kommune lå helt skævt, fordi udgifter til buskørsel var indregnet.

Formålet med analysen er ellers at give kommunerne viden om, hvorvidt de har færre eller flere elever i segregeret specialundervisning i forhold til, hvad man kan forvente ud fra kommunens elevgrundlag. En viden, som kan bruges til at evaluere sine kriterier for, hvornår en elev henvises til segregeret specialundervisning.

Men udvalgsformanden er tryg ved visitationen af elever i Lolland Kommune.

- Vi segregerer kun de elever, der skal segregeres - og når vi gør det, så gør vi det ikke for sjovs skyld, men fordi der er brug for det, fastslår hun.

Hun peger desuden på, at der med den nye skolestruktur, de nye specialundervisningstilbud og den nye specialundervisningsstrategi er kommet godt styr på specialområdet.

- Vi har fået et visitationsudvalg, hvor sektorchefen sidder for bordenden, og jeg synes, at personalet er super skarpe på, hvilke elever der kan være en del af almen, og hvilke der har brug for et andet tilbud.

Læs også artiklen: "Taksten for Specialskolens nye tilbud sættes op"