Kirkegårdene bliver stadig mere tomme

RUDBJERG Igennem årtier har stadig færre mennesker valgt at blive begravet i kiste, mens flere har foretrukket at blive begravet i urne eller få deres aske spredt. Det kan ses på kirkegårdene, som bliver mere og mere tomme. Det gælder både på landsplan og lokalt.

- For bare få år siden fik alle en begravelse i en kiste og en tilhørende gravplads, uanset hvem de var. Det er under voldsom ændring. I dag er der næsten ikke nogen, der vælger at blive begravet i kiste, at blive jordfæstet. De fleste vælger at blive begravet i urne, og mange bliver strøet over åbent hav, fortæller Henrik Gade Jensen, som er sognepræst i Rudbjerg Pastorat, der består af de otte sogne Langø, Kappel, Vestenskov, Arninge, Dannemare, Gloslunde, Græshave og Tillitze.

- Om få år er vores kirkegårde næsten tomme, forudser han.

Han peger på, at ændringen er sket umærkeligt.

- Vi mennesker tror altid, at alting vil vare ved, at der ikke sker radikale forandringer. Det ligger i menneskets natur, mennesker er vanemennesker. Men det har ændret en central del af vores kultur i Danmark, at vores kirkegårdskultur har ændret sig - og det er sket, uden vi måske rigtig har tænkt over det, siger han.

- På den vis har de små skridt og de små valg, som enkeltpersoner foretager, nogle kollektive konsekvenser. Og det er egentlig meget typisk i vores samfund, at der foregår en masse små ændringer, og så pludselig vågner vi op til, at verden er anderledes, end vi troede.

9 ud af 10 vælger urne

Jens Zorn Thorsen, formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, påpeger, at antallet af mindre gravsteder til urner har været stigende i mange år. Det er sket på bekostning af store gravsteder til kister, som til gengæld har været faldende. Og det er netop her, udfordringen for kirkegårdskulturen ligger, at forandringen i folks præferencer giver flere mindre gravsteder og færre store.

Han henviser til statistik fra Danske Krematoriers Landsforening over kremeringer i perioden 2000-2019. Den viser en stigning i kremeringer på landsplan fra 71,8 procent i 2000 til 85,5 procent i 2019. I Østdanmark er tallet endnu højere, nemlig til 90,38 procent i 2019. Derudover er der sket en stigning i antallet af spredninger af aske fra 6,5 procent i 2015 til 10,1 procent i 2019.

- Ovenstående betyder, at der bliver mere og mere ledig begravelsesplads, siger Jens Zorn Thorsen.

- Der laves derfor pt. planer for anvendelsen af den ledige plads til rekreative formål og fremtidige begravelsesformer. I hele landet, siger han.

Han påpeger, at udviklingen ikke skyldes, at der er færre døde, tværtimod.

- Antallet af begravede, som er lig med antallet af døde, er sandsynligvis stigende i takt med befolkningstilvæksten og udgør cirka en procent af befolkningen per år, selv om der kompenseres for længere levetid og årgangenes størrelse med videre.

Samme tendens lokalt

Lolland-Falsters Stift ligger ikke inde med tilsvarende lokale tal for stiftet og henviser til de enkelte sogne for opgørelser. Sognepræst Henrik Gade Jensen har derfor på opfordring fra Folketidende syslet med de gamle kirkebøger.

- Og det er sådan set interessant, siger han.

Han har kigget på tallene for Dannemare, Gloslunde, Græshave og Tillitze, og de bekræfter udviklingen.

I Dannemare Sogn var der for eksempel i 1980 ud af 12 døde en urnebegravelse og 11 kistebegravelser. I 2000 var der ud af 18 døde 16 urnebegravelser og to kistebegravelser. I 2020 var der ud af seks døde seks urnebegravelser og nul kistebegravelser.

Henrik Gade Jensen er dermed gået længere tilbage i tid, end den landsdækkende statistik fra Danske Krematoriers Landsforening rækker. Ifølge ham viser tallene, at det store skifte, i hvert fald lokalt, allerede kom mellem 1980 og 2000. Men det passer også med, at det er det, kirkegårdene mærker nu, påpeger han.

- For ved jordfæstelse har man gravstedet i 30 år, og derfor opgives i disse år mange gravsteder fra dem, der blev jordfæstet op til 1990, forklarer han.

- Derfor bliver kirkegårdene så tomme i disse år - 30 år efter begravelsesskikkene ændrede sig.

Han har ikke noget bud på, hvorfor overgangen fra kiste til urne skete gennem 1980'erne og 1990'erne og fremefter. Men han ved, at der i dag er en stor økonomisk forskel. Det er simpelthen billigere, og det kan måske forklare en del af forandringen, mener han.

Ifølge Henrik Gade Jensen er den mest udfordrede kirkegård i Rudbjerg Pastorat Græshave Kirkegård. Han henviser til en kritik, som Folketidende fredag 18. august 2017 bragte, hvor en pårørende gav udtryk for, at kirkegården var blevet maltrakteret. Det skyldtes, at sløjfede grave var blevet erstattet med små sten.

- Den kritik var helt berettiget, siger sognepræsten.

- Den er blevet meget bar og fyldt med perlegrus, som gør den lidt ørkenlignende. Menighedsrådet har sovet i timen, vi burde have aflæst udviklingen og plantet til på kirkegården, så den ikke blev så bar. Men vi er i gang. Vi har mange planer for en mere grøn kirkegård, siger han.

- Men vi kan jo ikke ændre på folks begravelsesvaner, påpeger han.

Trist udvikling

Elof Vestergaard, biskop for Ribe Stift og formand for kirkegårdsudvalget i den danske folkekirke, kalder udviklingen trist.

- Når færre vælger at blive begravet på kirkegården, bliver de danske kirkegårde mere tomme. Det er trist, fordi det yderligere mindsker kirkegårdens karakter som erindringssted og fremmer en kultur, hvor der bliver meget få spor tilbage af det liv, som er levet til ende, siger han.

Henrik Gade Jensen finder det også trist. For som han siger:

- Jeg kan godt lide kirkegårde.

- Jeg føler nogle gange mere slægtskab med de døde end med de nulevende. Jeg er i mange henseender mere forvirret over, hvad der sker i samtiden, end hvad der skete i fortiden. Jeg synes desuden, at tidligere generationer har leveret et fantastisk arbejde for, at vi kan være, hvor vi er i dag. Så jeg har stor respekt for de døde, der ligger.