Museumsinspektør Jesper Munk Andersen og Mikkel Rasmussen, der er i erhvervspraktik, viser her nyerhvervelsen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Vil udstille rejsebibel med 370 år lang historie med tilknytning til Reventlow-slægten.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
PEDERSTRUP Med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen har Museum Lolland-Falster kunnet erhverve den såkaldte Christian IV's rejsebibel. Der er tale om to læderbind udgivet i henholdsvis 1646 og 1647 og med kongens portræt på indersiden af første bind.
Biblen har proveniens, da netop dette eksemplar har tilknytning til Reventlow-slægten på Lolland, og når Reventlow-Museet Pederstrup genåbner 1. maj, vil de to læderbind være udstillet.
På biblens forside er Anna Sophie Reventlows monogram præget. En A og et S slynger sig i guld. Hun var lensgreve Christian Ditlev Frederik Reventlow - der boede på Pederstrups - fars faster. Og den eneste danske dronning af ikke adelig byrd siden middelalderen. Den næste i rækken bliver Mary, fortæller museumsinspektør Jesper Munk Andersen.
Der er tale om et meget velbevaret eksemplar, og Jesper Munk Andersen mener, at der er tale om en prestigeting, ejerne har haft stående i biblioteket for at prale.
Christian IV's rejsebibel har aldrig tilhørt kongen selv, men er udgivet under hans regeringsperiode og har både været et smut forbi klosteret i Maribo, i de kongelige gemakker på Københavns Slot og kom efter at have været i den forviste enkedronning Anna Sophie Reventlows eje til Pederstrup, hvor den frem til begyndelsen af 1900-tallet var at finde i biblioteket.
Annonce
- Få årtier efter trykningen blev den erhvervet af den første kendte ejer. Nemlig den højadelige Anne Sophie Ulfeldt, der ikke blot var niece til landsforræderen Corfitz Ulfeldt, men som i 1685 slog følge med kongedatteren Leonora Christine, da hun flyttede fra fangenskabet i Blåtårn på Københavns Slot og ind i det nedlagte kloster i Maribo, fortæller Jesper Munk Andersen.
Det var formentlig første gang, rejsebiblen var på Sydhavsøerne.
- Fra frøken Ulfeldt kom biblen, angiveligt i dåbsgave, i komtesse Anna Sophie Reventlows eje. Anna Sophie Reventlow indskrev sig i 1711 i Danmarkshistorien, først som Frederik IV's elskerinde og hustru til venstre hånd og fra 1721 som landets reelle dronning.
- Kongen mødte den unge komtesse på Koldinghus og bortførte hende, og da dronningen dør, gifter han sig med hende. Hun må se sig fjernet fra magten og København, da kongen dør i oktober 1730. Efterfølgeren, stedsønnen Christian VI, sendte hende i husarrest på Clausholm ved Randers, hvor hun frem til sin tidlige død i 1743 henlevede en tilbagetrukken og religiøs tilværelse.
- Og så skulle man jo ellers tro, at rejsebiblen for alvor kom i brug. Men det tyder det velbevarede eksemplar ikke på, indskyder museumsinspektøren.
For biblen fremstår i dag næsten urørt. Guldmonogrammet på forsiden afslører dog, at den var i enkedronningens eje, og at hun trods alt må have værdsat den, men må have læst i andre religiøse bøger i det store bibliotek på Clausholm.
Fra Anna Sophie Reventlow arvedes biblen af hendes slægtninge, hvoraf flere nevøer var bosat på Lolland. Dermed kom biblen endnu engang til øen, hvor den stod i det righoldige bibliotek på Pederstrup frem til begyndelsen af 1900-tallet.
I forbindelse med familien Reventlows afhændelse af sine lollandske besiddelser fra 1930 og frem skilte de sig også af med biblioteket. Mens hovedparten af bøgerne blev solgt på en stor bogauktion i 1936, blev en række af bibliotekets topstykker solgt under bordet til private samlere, fortæller Jesper Munk Andersen videre.
Deriblandt altså også rejsebiblen, der endnu engang levede op til sit navn og forlod Lolland igen.
Lige indtil i år, hvor rejsebiblen blev udbudt til salg hos et antikvariat i København, hvorfra museet erhvervede den og dermed sikrer biblen varigt ophold på Lolland.
Annonce
Biblen er skrevet på dansk og dermed læsbar.
- C.D.F. Reventlow var også meget religiøs, og det er en fortælling, vi endnu ikke har foldet ud på museet, så der ligger også en formidlingsopgave om den religiøsitet, der har præget 1700-tallet, i biblen, siger Jesper Munk Andersen.
C.D.F. Reventlow fik 12 børn, hvoraf de ni overlevede barndommen. De fik hver en bibel, hvor deres far havde understreget, hvad han fandt vigtigt, indskyder Jesper Munk Andersen.
En traditionel bibel fra 1600-tallet er en moppedreng på en tykkelse af 12 centimeter, hvorimod de to læderbind måler seks centimeter - og dermed er til at rejse med. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Bind et er fra 1647, og bind 2 fra 1646, opdagede erhvervspraktikanten Mikkel, så man er startet bagfra med udgivelsen - ligesom Star Wars-sagaen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
- Vi skal se nyanskaffelsen "Chr IV's Bibel" med museumsinspektør for herregårde, siger Jesper Munk Andersen, Foto: Jan KnudsenJan Knudsen