Landmænd ser mod Ukraine

MARIBO Den usikre situation i Ukraine var en af de ting, der blev talt om, da Agrovi i går holdt planteavlsmøde for omkring 100 lokale landmænd. Det foregik hos Mertz i Maribo, hvor Agrovis planteavlschef, Hans Henrik Fredsted, bød velkommen.

Han prøvede at se ind i fremtiden, blandt andet for svineproducenterne. Men det er ikke let.

- Den situation, vi er i med Ukraine og nervøsitet, gør, at det er svært at sige, hvad der kommer til at ske. Ingen tør sige noget 12 timer frem, for situationen kan blive en ny, konstaterer han.

Men fakta er, at svinepriserne er lave.

- Svineproduccenterne har det ikke let. De får en lav pris i forhold til foderpriserne. Den ubalance har været der i et halvt år, og det kan ikke vare ved. Der kommer en ligevægt. Svinepriserne skal op igen, og kornpriserne skal også justere sig. For uanset om man som svineproducent er russer, amerikaner eller australier, går der kun et stykke tid, så lukker de, hvis ikke det balancerer sig, fastslår Hans Henrik Fredsted.

Jordpriser og klimaregnskab

På mødet var der også fokus på jordpriserne. For når nu priserne på de afgrøder, der dyrkes på mange af markerne, har været stødt stigende de seneste par år, skal jordpriserne så ikke også stige?

- Det korte svar er nej, det skal de ikke, siger Hans Henrik Fredsted med henvisning til, at stigende inflation og andre rammevilkår giver en usikkerhed, der taler imod det.

Også klimadagsordenen og de konsekvenser, den får for landmændene, blev vendt. Blandt andet at det bliver mere og mere udbredt, at man skal lave grønne regnskaber, også kaldet ESG-rapporter.

- Når man som erhvervsdrivende skal låne penge, ønsker bankerne, at man tager stilling til, hvordan ens klimaaftryk er. Det er eksploderet inden for det sidste halve år. Flere og flere finansielle institutioner efterspørger det, så man skal have sat sig ned og tænkt over en strategi for sin drift. Det er meget nyt for vores landmænd, men det bliver der kun et større og større krav om, så det er noget, vores sektor kommer til at tage meget seriøst, bemærker Hans Henrik Fredsted.

Men spørgsmålet er også, hvordan planteavlerne kan være med til at styrke klimadagsordenen og få noget positivt ud af den.

- Vi skal jo have fødevarer, så hvad er det for nogle muligheder, der ligger? Det kræver et langt, sejt træk, men det er absolut muligt. Det kræver bare, at man får lagt en strategi, fastslår Hans Henrik Fredsted.