Lodsejer skal genskabe 13 år gammel kystlinje

RAVNSBY Kysten ved Ravnsby skal retableres. Det har Kystdirektoratet i november 2020 påbudt en grundejer i Ravnsby, og den afgørelse har Miljø- og Fødevareklagenævnet nu afvist at underkende.

Af afgørelsen fra klagenævnet fremgår det, at der er tale om en sag, hvor der for mange år siden er lagt sten og byggeaffald ud for at beskytte kysten mod at erodere.

Det har myndighederne på et tidspunkt opdaget, hvorefter grundejeren er blevet påbudt at fjerne dem igen. I første omgang var det tre høfder, der skulle fjernes, men efterfølgende har Kystdirektoratet frafaldet sit påbud i forhold til to af høfderne.

Tilbage var en enkelt høfde, hvor der skulle ryddes op, og det gjorde grundejeren så - i et vist omfang. I oktober 2020 sendte grundejeren således billeder og fortalte, at han havde fjernet alt det, han havde udlagt. Tilbage var nu blot en oprindelig stensætning, som var der, da han købte grunden i 2007.

Det var Kystdirektoratet uenig i - forholdet var ikke bragt i orden, for der lå fortsat massive mængder af sten.

I november fulgte så endnu en mail, hvor lodsejeren fortalte, at der nu var blevet fjernet yderligere 30 tons sten. Dermed havde han, skrev han, fjernet mere, end han selv havde kørt ud på høfden. Og at det tilbageværende også er sten, som er lagt af den tidligere ejer.

Afsløret af luftfotos

Men den forklaring har Kystdirektoratet afvist. Det har nemlig set på gamle luftfotografier, og på et foto fra 2008 var der ikke lagt sten ud. Dermed må det være den nuværende ejer, der har gjort det, eftersom han jo altså købte grunden i 2007. Og luftfotografier taget siden 2008 viser, at der over en årrække er blevet fyldt på. Kystdirektoratet har også inspiceret stedet og set tydelige spor fra traktor samt byggeaffald i opfyldet.

Grundejeren skulle derfor genskabe kystlinjen, som den så ud i 2008.

Men i stedet for at fjerne flere sten søgte grundejeren om en dispensation, så den tilbageværende mængde sten og andet materiale blev lovliggjort. Men i november afviste Kystdirektoratet en sådan lovliggørelse - kystlinjen skal retableres, insisterer direktoratet. Det vurderer nemlig, at der ikke er særlige begrundelser for, at der skal ske en opfyldning på strækningen. Og Kystdirektoratet vurderer i øvrigt, at opfyldningen er sket i forbindelse med en tilstødende fritidshytte, hvorved der - som der står i afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet - "er skabt et landareal til anden rekreativ benyttelse".

Når det gælder opfyld på åbne kyststrækninger, er praksis også ganske restriktiv, hvis ikke opfyldet har en marin eller maritim funktion. Og her, hvor der er tale om at skabe et rekreativt areal, er det et væsentligt og unødvendigt indgreb, mener direktoratet.

Hvor går kystlinjen?

Den afgørelse klagede grundejeren ved juletid over til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og han har blandt andet anført, at påbuddet er uklart.

Det er nemlig, anførte han, uklart hvor den naturlige kystlinje går. For en ting er, at man har gamle luftfotografier, men det er noget andet, når man står på stranden. Derudover påpeger han, at det er usikkert, hvordan kystlinjen vil blive påvirket af, at opfyldet fjernes. Miljøet har nemlig ændret sig over de seneste årtier, så der er kommet flere storme, som medfører ændret vandstand, så skrænterne skrider og kystlinjerne ændrer sig.

Derfor mener han også, at det er forkert at træffe en afgørelse, før man har foretaget en fysisk inspektion af området, hvor man får klarlagt konsekvenserne af at fjerne store mængder sten og grus.

Men klagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen. Det er nemlig kun retlige spørgsmål, nævnet kan tage stilling til - altså om Kystdirektoratets afgørelse har retlige mangler. Spørgsmål om, hvorvidt det er godt eller skidt med sten og høfder, og om hvordan kyst og skrænter vil blive påvirket, er til gengæld noget, der handler om Kystdirektoratets skøn og vurdering. Det er altså det indholdsmæssige i klagen, og det kan klagenævnet ikke gå ind i.