Lokale kæledyr arver en million kroner efter Tove

Billedet her er det eneste, vi har af Tove Markus. Hun var en farverig personlighed med en svaghed for rigtig fine guldsmykker og for sine firbenede venner. Derfor har hun betænkt lollandske kæledyr i sit testamente. Foto: Privat

Værdigt trængende kan nu få dækket dyrlægeregningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

24. juni 2019 døde 64-årige Tove Markus af brystkræft på Svanevig Hospice. Året før skrev hun et noget usædvanligt testamente.

Tove Markus var uddannet jurist og flyttede for mange år siden til Nakskov for at arbejde som advokat. Siden blev hun dog kendt i byen som ejer af først Søsporten på Strandpromenaden og siden Nakskov Skibsproviantering på Rosnæs.

I butikken lå altid en hund på gulvet, når man kom ind. Og nu viser det sig altså, at Tove har betænkt de firbenede venner i sit testamente.

Advokat Jeppe Søndergaard fra Torveadvokaterne i Maribo er blevet bobestyrer. Han skal altså nu forvalte hendes ønske om, at dårligt bemidlede borgere i Lolland Kommune kan få hjælp til dyrlægeregningen.

Arbejdet med det er nu nået så langt, at ønsket kan opfyldes. Boet er gjort op, og der er 1.094.407,15 kroner at gøre godt med.

- Tove var en pæn dame med et rigtig pænt hjem i Nakskov. Og så havde hun vist nok arvet sin mor på et tidspunkt, forklarer Søndergaard, der var overrasket over beløbets størrelse og over noget andet, der fik arven til at stige.

- Tove havde en masse fine guldsmykker, som hun, før hun døde, havde sat til salg på Bruun Rasmussen. Igennem ni måneder har vi fået så mange beskeder fra dem om, at nu var det solgt, og nu var det solgt. Vi skulle ikke engang gøre noget, siger Søndergaard.
Tove havde altså forberedt sin afsked med denne verden.

Og sådan var Tove, fortæller Annette Blankensteiner, der også var nævnt i testamentet.

- Hun havde givet sin sidste hund til ordentlige mennesker, så hun vidste, at den ville få det godt. Hun var sindssygt disciplineret og ordentlig, fortæller hun om Tove, som hun har kendt altid.

- Tove var en af min mors veninder. De blev uddannet som jurister sammen og arbejdede sammen på et tidspunkt i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring.

Annette kom i Toves hjem i alle årene.
- Jeg var jo "barnet" helt til det sidste. Hun plejede at joke med, at jeg måtte være blevet forbyttet ... at jeg måtte være hendes datter. Vi havde så mange fælles interesser, fortæller Annette, der var en af de tre venner, som sagde farvel til Tove ombord en båd på Nakskov Fjord - noget, Tove selv havde sørget for.

- Det var så smukt og respektfuldt. Vi spredte asken og blomsterblade ud, og så cirklede vi lidt rundt og fik sagt vores farvel, fortæller hun.

Hun beskriver Tove som et bramfrit og ærligt menneske, der også kunne være lidt ubehagelig i sin direkte facon. Derfor var det ikke alle, der kunne med hende.

- Hun var blevet såret af mange mennesker gennem tiden. Men når hun kunne lide folk, så var hun noget af det mest elskelige, husker Annette.

Hun hjalp Tove med at finde ud af det der "forfærdelige internet", og Tove blev bidt af det. Især da hun faldt over hjemmesiden Lauritz.com.

- Tove havde krejler-genet. Hun betalte aldrig detailpris for noget. Det var nok derfor, hun købte alle de guldsmykker. Hun nød at byde på auktionerne.

Annette beskriver også Tove som en dame, der elskede rødvin og en høkerbajer på byens brune værtshuse eller hos fiskerne. Og altid har hundene været Toves følgesvende.

- Hun stolede ikke på folk. Men hun har altid elsket hunde. Jeg tror, det har noget at gøre med, at folk skuffede hende. Men dyrene gav hende 100 procent loyalitet.

Hundene fandt Tove på et internat.
- Der var et mønster i forhold til, at hun netop valgte de hunde, ingen andre ville have. Jeg tror, hun følte et fællesskab med dem. Og hvis det stod til hende, så skulle alle pengene gå til dyrene. Det gør de nu ... og jeg føler, at Tove kommer til at gøre noget godt.

Læs også artiklerne "Administrerer arven " og "Skal sikre de rette modtagere" i onsdagens Folketidende.