Lokalt brandvæsen mangler folk

LOLLAND-FALSTER På det seneste byrådsmøde i Lolland Byråd godkendte lokalpolitikerne "Plan for risikobaseret dimensionering" fra Lolland-Falster Brandvæsen. Planen udreder, hvordan brandvæsnet skal fordele og bruge sine ressourcer i de kommende år.

Her kunne politikerne blandt andet læse, at forekomsten af bygningsbrande er dobbelt så høj på Lolland-Falster som det landsdækkende gennemsnit.

- Man skal kigge på, hvilken boligmasse vi har. Vi har rigtig mange landbrug med halmoplag og store maskiner. Og der er en række ældre huse, der står ubeboet. Så der er en række parametre, som gør, at vi bonner ud. Men det betyder ikke, at vi ligger langt fra tilsvarende landkommuner, siger beredskabschefen hos Lolland-Falster Brandvæsen, Peter Søe.

Han fortæller, at brandvæsnet løbende laver statistikker og undersøger de hændelser, de rykker ud til. Disse undersøgelser bruger det til at lave forebyggende arbejde der, hvor det kan redde menneskeliv.

Mangler brandfolk

Et andet problem, der åbenbares ved læsning af den risikobaserede dimensionering, er, at der mangler deltidsbrandmænd - især i Stokkemarke og Gedser. I Stokkemarke er der 11 brandfolk, hvoraf en er holdleder, og i Gedser er der ni brandfolk, hvoraf fire er holdledere. De skal til enhver tid kunne stille med tre brandfolk og en holdleder, når alarmen går.

"Stokkemarke Brandvagt er alvorligt udfordret af et ret lille persongrundlag i forhold til rekruttering, samtidigt med at flere af de nuværende brandfolk er oppe i årene. Desuden pendler flere af brandfolkene ud af området for at passe deres civile jobs", skriver beredskabschef Peter Søe i et svar til Beredskabsstyrelsen, der udtrykker bekymring for bemandingen i de tyndt befolkede landområder på Lolland-Falster.

Peter Søe håber, at der kan findes nye deltidsbrandfolk. Findes de ikke, er det op til politikerne, hvad der skal ske.

- Vi vil kontinuerligt arbejde på at sikre de to brandstationer i Gedser og Stokkemarke. Kan vi ikke finde mandskabet, bliver det ikke sådan, at der ikke dækkes af i de områder. Men styrken skal i så fald komme fra Maribo eller Nykøbing, og det giver ekstra køretid, siger han om skrækscenariet.

Peter Søe forklarer, at brandvæsnet dog har mange løsninger klar, inden det kommer dertil.

- Hvis vi kommer ud i den situation, at der ikke er flere folk at få i eksempelvis Gedser, fjerner vi ikke brandstationen. Så kan man lave en hurtig responsenhed, der kun er bemandet med to brandfolk og et mindre køretøj. De kan iværksætte udvendig slukning, til tropperne fra Nykøbing kommer frem. Men de må ikke gå ind i brændende bygninger, hvis de kun er to, forklarer han.

Beredskabschefen håber meget, at gæve mænd og kvinder vil melde sig under fanerne som deltidsbrandmænd i Stokkemarke og Gedser, så eventuelle nødløsninger undgås.

Beredskabsstyrelsen efterlyser også, at brandvæsnet i højere grad skriver hjælp fra Beredskabsstyrelsen selv og andre udefrakommende instanser ind i den risikobaserede dimensionering.

- Vores egen vurdering og analyse er, at vi er rustet til at klare alle store hændelser. Vi er specielt stillet ved, at vi dækker to øer, som ved flere lejligheder er blevet afskåret fra Sjælland, fordi broerne lukkes. Her er vi nødt til selv at have et beredskab, der kan håndtere alt, hvad vi kan komme i tanke om, siger Peter Søe, der fortæller, at Beredskabsstyrelsens assistancehold fra Næstved bruges et par gange årligt til at dække ind ved større hændelser på Lolland-Falster.