Museumsbanen bliver grøn: Dropper kul i kedlen

En fyrbøder smurt ind i kulstøv kan en dag blive noget, som kun findes på billeder. Når Museumsbanen Maribo-Bandholm om godt tre år atter sætter damplokomotiv "Nummer 19" i drift, bliver det i hvert fald første gang i Danmark, at der ikke vil være kul i tenderen bag ved lokomotivet.

Det 104 år gamle lokomotiv er taget ud af drift, da det står overfor en større renovering, og i forberedelsen til det arbejde, stod det hurtigt klart, at den gamle kedel var så nedslidt, at den skulle skiftes.

- Vi har heldigvis de gamle tegninger, som den nye kedel kan bygges efter, men da kedlen gerne skal holde i 75 år, er der behov for at vi også tænker over fremtidens brændsel, fortæller Carsten Buhl, formand for Museumsbanen Lolland-Falster.

Svært med kul

Som det første danske damplokomotiv vil "Nummer 19" derfor skifte fra kul til co2-neutral biomasse. I Tyskland er der lavet forsøg med at skifte brændslet, og derfor tør den lokale museumsbane godt kaste sig ud i projektet.

På den ene side handler det om også at vise ansvarlighed for miljøet, mens det også handler om ren fremtidssikring af driften.

- Efterhånden som flere og flere kulminer lukker, kan det blive både besværligt og dyrt at have lokomotiver som er kulfyret, forklarer Carsten Buhl, men påpeger samtidig, at de danske veteranbaner ikke udgør nogen stor belastning for miljøet.

- Tager man hele co2-udslippet fra driften af alle veterantog i Danmark over et helt år, så svarer det til samme co2-udledning som der er fra et charterfly, som flyver fra Danmark til Bangkok og retur én gang.

Formanden mener, at de færreste vil bemærke, at toget ikke kører på kul.

'- Det er nok kun de rigtige nørder, som kender lugten af kul i røgen.

Fonde betaler for kedel

Præcist hvilken form for biomasse, som lokomotivet vil køre på, er endnu ikke klarlagt. Men det kunne være træpiller. Effekten vil være langt fra lige så god som ved kul, men det vil ikke have betydning for Museumsbanen, som jo ikke skal kæmpe med stejle stigninger eller bjerge.

"Nummer 19" kunne med kul i kedlen trække tog på op til 600 ton, og ved at skifte biomasse vil trækkraften måske kun være på det halve, da brændværdien er noget lavere. Til de kørsler som museumsbanen har, er det dog mere end rigeligt.

Argumentet med at Museumsbanen gør noget godt for miljøet har fået stor opmærksomhed fra flere fonde.'

- Derfor er det lykkedes os at få 2,3 millioner kroner i forskellige fondstilskud, som er det en ny kedel koster, siger Carsten Buhl.

Selve arbejdet med kedlen vil tage omkring et år, men efterfølgende venter godt to års arbejde med at istandsætte resten af det historiske lokomotiv.