Nu plantes folkeskoven

HOLEBY Lind, ask, gran, bøg, rød-el og stilk eg. De små to-treårige planter, der om mange år bliver til store kæmper, sættes i disse dage på rad og række som soldater. De har indtaget det kæmpe areal, som fremover skal være Holebys folkeskov.

Det er Naturstyrelsen, som er ved at gøre folkeskoven klar. Der skal sættes i alt 55.000 træer - 10.000 om dagen.

Det store område mellem Vensløkkevej-Flintebjerg-Vindtoftevej bliver i disse dage plantet til i tre vidtstrakte områder: Et med avnbøg, to med eg, og et særligt vådt område med rød-el, som elsker vand. Træerne er blandet med blandt andet lærketræer, så skoven synes naturlig.

- Planterne er valgt ud fra, at det er træer, som naturligt forekommer på Lolland. De får lov til at gro op, som de vil. Det er jo ikke produktionsskov, vi laver. Formålet her er ikke at producere tømmer. Formålet er at producere biodiversitet, natur og oplevelser, siger forstfuldmægtig i Naturstyrelsen, Helge Raakjær Frost.

- Det pæneste træ er måske ikke det høje slanke træ, men det træ der ser lidt mærkeligt kroget ud, og som har en gren, der er ved at knække af. Det er lidt mere interessant, siger han.

I folkeskoven skal biodiversiteten råde med biller, sommerfugle, orkidéer, råvildt, harer og frøer. Så træerne får lov til at leve og dø og blive til tilholdssteder for dyr og planter. I området med eg ved Vindtoftevej sættes der også en lille holm med nåletræer - rødgran og Douglas - som dyrene kan gemme sig i.

- Det skaber variation. Nåletræer er stedsegrønne, så der er noget grønt om vinteren. Vi har tænkt over at blande planterne, så der bliver variation i farver, blomster og bær, siger Kirsten Gerber, der er i praktik som skov- og landskabsingeniør og som sådan har fulgt projektet.

- Avnbøgen er valgt, fordi den ikke smider bladene om vinteren. Den vil stå og være helt brun og give lidt farve om vinteren, siger Helge Raakjær Frost.

Rundt om hele folkeskoven bliver der et skovbryn med ribs, hassel, skovæble, hyld, vild pære, mirabel samt andre træer og buske, som vil markere overgangen til folkeskoven.

Modsat skovbrynet er området med de små to-treårige træer hegnet ind, så sultne rådyr og harer ikke kan gnaske i de små skud. Om fire-fem år er træerne så modstandsdygtige, at de ikke går ud, når dyrene gnaver, og så bliver hegnet fjernet.

Når alle træerne er sat, vil der af og til blive slået for ukrudt og græs mellem rækkerne for at hjælpe træerne på vej.

- Når græsset rykker ind, flytter musene med, og de elsker sådan nogle bøgetræer. Træerne skulle nok vinde i sidste ende, men det går hurtigere, hvis de får bedre konkurrencevilkår. På et tidspunkt vinder træerne, fortæller Helge Raakjær Frost.

Indtil hegnet fjernes, må man gerne gå ind i folkeskoven gennem de sluser, der er lavet. Blot man husker at lukke dem igen, så dyrene holdes ude. Og så vil der komme tre publikumslåger i området. En i hjørnet ved Flintebjerg-Vensløkkevej, en i hjørnet ved Vindtoftevej - og en inde i området, som åbner til den gamle mergelgrav. Her vil der blive en sommeroase med bord-bænk-sæt, hvor områdets herlighed og dyreliv for alvor kan nydes.

Læs også artiklen "Skov til næste generation" i fredagens Folketidende