Der arbejdes med tre søjler på Rødby Skole, fortæller skolelederen på Rødby Skole, Ole Frederiksen. Den første er "læringskulturen", som har givet sig udslag i den fysiske indretning og de faste rammer på skolen. Den anden er "den åbne skole", som handler om trække det lokale erhvervslivs kompetencer ind på skolen. Den tredje er "medarbejdertrivsel", som nu har udløst en af de laveste sygefraværsprocenter i kommunens skoler. Det er blandt andet lykkedes ved at give medarbejderne fleksibilitet samt adgang til træning i det nærliggende motionscenter og i svømmehallen. Elevfraværet ligger også næstlavest i kommunen på 7,7. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Skoleleder går ind for ro, orden og fysiske rammer, der signalerer "her arbejder vi".
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
RØDBY På væggen bag skolelederen på Rødby Skole, Ole Frederiksen, hænger to plakater, som skal ses i sammenhæng.
På den til venstre står: "Sig mig, hvad laver du i grunden?", og på den til højre: "Jeg tænker ud af boksen".
Plakaterne er en gave til skolelederen fra kontoret, og dem er han rigtig glad for, fordi hans ambition netop er at tænke ud af boksen.
Men samtidig er Ole Frederiksen med egne ord konservativ i sin tilgang.
Han tror på fysiske rammer, der signalerer "her arbejder vi", ordensregler, som blandt andet indebærer ingen YouTube i timerne eller soundbokse i frikvartererne, og en tøjpolitik, hvor arbejdstøj er til arbejde og festtøj til fest, så ingen mavebluser og hængerøvsbukser, mobilpolitik, at holde snor i de ældste elever ved at holde dem på matriklen gennem hele skoledagen, altså ikke noget med at drøne i Netto i spisefrikvarteret efter kopnudler og ryge på vejen derhen og - ikke mindst - eftersidninger med lektielæsning på skolelederens kontor.
Annonce
Så hvordan går det hånd i hånd?
Det gør det ved, at Ole Frederiksen og skolebestyrelsen på Rødby Skole ikke kun sætter faste rammer, men også lader dem følge af nye muligheder.
På Rødby Skole er der sket en lille stigning i antallet af tilfredse forældre, fra 73 til 75 procent. Ligesom der er sket et fald i de utilfredse, fra 17 til 6 procent. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Hiver unødigt inventar ud
Når eleverne i 7., 8. og 9. klasse for eksempel får at vide, at de fremover skal blive på skolens matrikel, bliver det fulgt op af, at skolen udvider madboden på skolen med et større udvalg af sund og billig mad.
Når skolen hiver alt unødigt og forstyrrende inventar ud af undervisningslokalerne, lige fra hyggeplakater til sækkestole, og i stedet vælger, at lokalerne kun skal være udstyret med de fornødne skriveborde og stole samt opslag med et rent skolefagligt sigte - hvilket i for eksempel de små klasser vil sige bogstaver, tal, årstider, måneder, så bliver der også sat i stand og stillet nyt, ordentligt inventar ind.
Men samtidig med disse faste rammer og tiltag for at sikre såvel ro og orden som dannelse og uddannelse gør skolen det også i noget så alternativt som en skolehund og et cykelværksted. Skolehunden bliver brugt til at skabe ro i klassen, fordi erfaringen er, at børnene har nemmere ved at være stille af hensyn til hunden end af hensyn til hinanden. Cykelværkstedet udgør en mulighed for, at elever med det behov kan få nogle indlagte pauser i skoledagen, hvor de hjælper med at vedligeholde skolens 28 cykler, skifte en slange, stramme en kæde. Læg dertil sorggrupper og samtalegrupper. Alt sammen tiltag, som er intensiveret, siden Ole Frederiksen i august 2019 satte sig i skoleleder-stolen på Rødby Skole, men især efter august 2020, hvor den ny skolestruktur gav selvstændig ledelse, skolebestyrelse og budget på kommunens skoler.
Rødby Skole rummer således lidt fra både den hårde og den bløde linje. Den konservative og den alternative tilgang. Ja, endda også fra det lokale og det internationale, placeret som den er ved døren til Europa med færgen og den kommende tunnel.
Hvert år laver Lolland Kommune en rapport med tal på, hvordan det står til med forældretilfredshed, elevtrivsel, læsning, karakterer, fravær samt lærernes kompetence til at undervise i de fag, de underviser i. I rapporten kan ses tal for hver enkelt skole og landsbyordning, ligesom der bliver udregnet et gennemsnit for kommunen, som bliver holdt op imod landsgennemsnittet for at se, hvordan skolerne i Lolland Kommune klarer sig i forhold til resten af landet. Af rapporten fremgår, at der i Lolland Kommune er indbyrdes forskelle skolerne og landsbyordningerne imellem, hvilket kalder på forskellige indsatser. Så hvad har skolelederne sat ind med siden de seneste tal i rapporten, som gælder skoleåret 2019/20, og hvad vil de sætte ind med? Ikke mindst taget i betragtning at skolerne, siden disse tal, har fået lokale ledelser og skolebestyrelser, hvilket har øget muligheden for at gå forskellige veje.
Skolen har investeret i 28 cykler, så der altid er cykler til alle, hvis en klasse skal på tur. Her var det dog to af eleverne, der i sommerferien var forbi skolen på egne cykler for at hilse på. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
En cadeau til lærerne
Ifølge kvalitetsrapporten viser de seneste tal fra skoleåret 2019/20, at Rødby Skole havde en lille stigning i antallet af tilfredse forældre, fra 71 til 75 procent, kombineret med et noget større fald i antallet af utilfredse forældre, fra 17 til 6 procent. Derudover havde skolen en faglig trivsel på 3,7, hvilket er højere end kommunens gennemsnit på 3,6 og på niveau med landsgennemsnittet. I ordlæseprøven for 1., 3. og 5. klasse ligger skolen placeret over kommunens måltal, og for 3. klasserne helt i top i kommunen. Karaktergennemsnittet for afgangseleverne i 9. klasse lå til gengæld lavt på 5,6, hvilket er det andet laveste i kommunen, hvor gennemsnittet lå på 5,9 mod 7,3 på landsplan. Antallet af elever, der får mindst 2 i både matematik og dansk, er faldet til kommunens laveste på 81 procent efter blot to år før at have ligget højest på 97,8 procent.
Ole Frederiksen påpeger til en start, at han finder det svært med kvalitetsrapporten, fordi den er bagudrettet.
Annonce
- Det betyder, at tallene er på bagkant af, hvad jeg har stået for, siger han.
Men det er nu engang de seneste tal, der foreligger, og det er ham, der med afsæt i dem har sat ind for at få vendt de af tallene, som ikke er gode nok.
- For nogle tal er ikke gode nok, fastslår han.
- Men der er også nogle, hvor jeg tænker, at det er godt gået. For eksempel med den faglige trivsel, hvor vi ligger på landsgennemsnittet, samtidig med at vi i Rødby har landets højeste antal udsatte børn og voksne, som jo betyder noget for ordforrådet og støtten hjemmefra til det at gå i skole. Så det er en cadeau til lærerne, siger han.
Han kalder det med en sejlermetafor, at skolen er på god kurs.
- Vi har sat en retning, men også en høj fart, siger han og tilføjer, at den måske også næsten er for høj.
- Så vi har snakket om, at vi måske skulle stryge et enkelt sejl eller to, siger han, men vil alligevel helst ikke undvære nogen af dem.
Ole Frederiksen understreger, hvor betydningsfuldt han mener, det er, at skolen i den ny skolestruktur har fået mulighed for at lave egne løsninger.
- Løsninger, der er lokalt forankrede, virker - groft sagt, siger han.
Rødby Skole har en skolehund til at hjælpe med at skabe ro og orden. Her var det Helle Riisi, som besøgte 4.B med skolehunden Wilma, da Folketidende var forbi i december 2020. Foto: Jan Knudsen/arkivJan Knudsen/arkiv
Udfordret af hærværk
Annonce
Skolelederen har også en bevidst strategi om at gå i dialog med elever og forældre. Det har også været nødvendigt, fordi ikke alle forældre synes, at skolen skal blande sig i, hvad eleverne skal gå i af tøj.
- Men det skal skolens ledelse, for det har skolebestyrelsen besluttet, understreger han.
Hans indtryk er, at det virker, at han får skabt forståelse ved dialog.
- Jeg synes, at jeg får stadig færre henvendelser fra utilfredse forældre, siger han.
Ifølge kvalitetsrapporten skete der også et fald til målingen i 2019/20, og den tendens, er det skolelederens indtryk, er fortsat. Han påpeger dog, ligesom skolelederen på Horslunde Landsbyordning, at talmaterialet i målingen af forældrenes tilfredshed med skolen er ringe.
- Vi overvejer næste år at udlodde præmier til de klasser, som får flest forældre til at svare på spørgeskemaerne, fortæller han.
En anden ting, som kalder på dialog på Rødby Skole, er hærværk.
- Vi har været plaget af hærværk, fordi vi har nogle elever, der er meget hårde ved tingene, siger han.
Nogen fandt for eksempel på at save i ryglænet på en helt ny stol med et mundbind.
- Der ringer jeg til forældrene og siger, at de kan hente en stol, og den koster 638 kroner plus moms.
Annonce
De fleste henter og betaler, oplyser han.
For at komme hærværket til livs stillede han forsøgsvist elevrådet 15.000 kroner i udsigt til brug over et år - medmindre der blev udøvet hærværk, så ville det blive modregnet i beløbet.
- Der gik tre uger, så var de 15.000 kroner væk. Jeg gav så yderligere 15.000 kroner, og de var væk efter seks uger, fortæller han.
Så fulgte en pause, der blev brugt til dialog.
Der er dog fortsat midler til elevrådet, og der ses nu en klar bedring i forhold til hærværk, oplyser Ole Frederiksen.
Annonce
Han er overbevist om betydningen af de faste rammer, især på Rødby Skole.
- For vi har mange elever, der oplever lidt flyvske rammer derhjemme, siger han.
- Men vi stiller ikke kun krav om ordentlighed. Vi giver også hjælp og støtte, påpeger han.
Det er planlagt at bruge cirka en halv million kroner på at opgradere legepladsen for mellemtrinnet med svævebaner og rutsjebane, ligesom udskolingens udemiljø skal forbedres, fortæller skolelederen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen