Poesi på det brune værtshus

Johan Olsen og Torben Steno er frontfigurer i Pligten Kalder. Steno var dog lidt utilfreds med at være i baggrunden, når Olsen fik rockstjerne-attituden på. Bassisten Søren Mikkelsen fik lidt røg af og til. Foto: Flemming Keith Karlsen

Flemming Keith Karlsen

BILLEDSERIE: "Pligten Kalder" gav skævt show på teatret.

Birgitta Andersen Birgitta Andersen

Offentliggjort 28.09.2020 - 16:40 Sidst opdateret 15.12.2022 - 22:18

MARIBO - "Pligten Kalder" er et meget omsorgsfuldt orkester. Derfor holder de pause, så I kan få tanket op i baren inden 22".

Stemningen var lagt, da spillestedslederen på Stars, Simon Sandfeldt, åbnede koncerten med "Pligten Kalder" fredag aften på NørregadeTeatret.

Journalisten Torben Steno havde da også udstyret sit klaver med en stor fadøl, så første sæt kunne klares uden mundtørhed. En af de første sange var hittet "Hvorfor er jeg ikke død". Som oplæg causerede Steno og gruppens gavflabede forsanger Johan Olsen over coronaen.

- Jeg har haft corona. Det fik jeg af Johan. Velkommen til smittekæden, drævede Steno.

Blandingen af mærkelige ordspil, jordfræsende pingpong og fuldemandsfilosofiske sange gav en følelse af at være inviteret indenfor i den sidste gustne time på et brunt værtshus.

Annonce

Og i en verden, hvor alt udenfor er mærkeligt på den syge måde, gav Steno og Olsens ramsaltede, men varme vanvid overraskende god mening.