RÅGER TERRORISERER GOLFBANE

Greenkeeper John Simonsen kan styre fugleskræmmeren med sin telefon. Mikrofonen er det lille rør, som minder om en vandhane. Den lille maskine kan flyttes rundt på golfbanen alt efter hvor rågerne ser ud til at slå sig ned. Foto: Jan Knudsen

Maribo Sø Golfklub er gået i krig mod de mange råger, som ødelægger banen om vinteren.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO: Da vinteren sang på sidste vers, og de lokale golfspillere rigtig kunne komme på græs, var det visse steder et sørgeligt syn, som mødte dem. Gennem de mange år, hvor Maribo Sø Golfklub har eksisteret, har banerne været lidt plaget af fuglelivet i området, men nu havde det taget overhånd.

Et stigende antal råger har fundet interesse for banen, og ikke mindst de områder som ligger lidt nede, og giver god grobund for larver i jorden.

Som klub står vi på to ben. Det ene handler om en god service, mens det andet er en flot og pæn bane. Det går ikke, hvis det ene ben halter.

Niels Gram

- Rågerne går efter de lave, våde arealer, og når de skal have fat i larverne flår de græsset op, fortæller bestyrelsesformand Niels Gram fra Maribo Sø Golfklub.

- Der var flere områder på banen, der lignede jeg ved ikke hvad. Store dele af dem var helt uden græs. Vi har tidligere haft lignende problemer, men slet ikke i det omfang.

Fik styr på skaderne

Golfklubbens personale har kæmpet med det uønskede fugleliv på banen. Gammeldags fugleskræmsler virker kun ganske kort, og der er ikke økonomi til at have folk til konstant at rende rundt og jage rågerne væk. Skræmmekanoner har været forsøgt, men de er ikke specielt populære hos naboerne, og samtidig skræmmer de fuglene med bestemte intervaller. Det tager ikke lang tid for rågerne til at regne sammenhænget ud.

Sådan så banen ud i maj, efter at rågerne have smæsket sig i larverne under græsset, og ødelagt store arealer. Privatfoto

Noget måtte ske, for golfbanens udseende gik ikke bare bestyrelsen på. Klubbens greenkeeper fik det ifølge formanden også nærmest helt dårligt at se på fuglenes ødelæggelser. At finde en løsning har dog ikke været nemt.

- I første omgang fik vi glattet områderne ud, og fik sået nyt græs, og selv om det skete i foråret, som ikke er den rette periode til at så græs, er det gået ganske godt. Skaderne på banen er blevet dækket, og det generer ikke længere spillet, siger Niels Gram.

Kan genkende lyden af råger

Rågerne indtager ikke golfbanen fordi de holder af golfspillet, men fordi de elsker larverne under græstæppet. For at fjerne rågerne, skal larverne - som primært kommer fra stankelben - altså væk fra banen.

- Vi kunne godt sprøjte dem væk, men det er ikke en løsning, vi som klub bryder os om. Mængden af gift skal begrænses så meget som muligt, slår formanden fast.

Bestyrelsen søgte i stedet for råd til både en kort og en langsigtet plan.

Rågerne lever i flok

  • Råger er sociale fugle, som stort set altid færdes i flok. De yngler i store kolonier, som ofte findes tæt på byer og i parker. Rågen er almindeligt udbredt i hele Danmark med de tætteste bestande i landets østlige dele. Udbredelsen i det vestlige Jylland er sket inden for de seneste 50 år og er i meget høj grad betinget af rågens tilpasning til byen som levested.
  • I ynglesæsonen er rågerne meget støjende, hvilket kan være stærkt generende i bynære områder. For at reducere antallet af råger i kolonierne, reguleres der årligt cirka 100.000 rågeunger. Desuden opsættes der skræmmemidler såsom gaskanoner på landbrugsafgrøder og golfbaner, hvor rågerne kan udrette store skader i deres søgen efter orm og stankelbenslarver.
  • Rågen er en stor kragefugl med en blåsort, skinnende fjerdragt. Næbbet er forholdsvis langt og spidst. En voksen råge har et nøgent næsten lyst parti omkring næbbet.
  • De lever mest af plantefrø, insekter, regnorme og andre smådyr. Rågerne kan gøre stor skade på nysåede marker, når de slår sig ned i flokke og spiser af det nysåede korn.
  • Rågerne får fire til seks unger, og har en levetid på op til 22 år.
Kilde: Danmarks Jægerforbund og Naturporten

På den korte bane handler det om at skræmme rågerne væk, og i dag er der kommet mere intelligente løsninger end fugleskræmsler og skræmmekanoner. Klubben har indkøbt en anderledes fugleskræmmer, som styres via lyd, og kan målrettes bestemte fugle.

- En computer kan genkende lyden af råger, og først når den høre dem, udsender den nogle lyde, som er ganske forfærdelige, men som kun skræmmer rågerne væk, forklarer Niels Gram, der kan styre den lille maskine via sin smartphone.

I appen kan maskinen stilles i både lyd og følsomhed overfor rågernes skrig, men den kan også indstilles til at skræmme gæs, måger eller stære. Den kan altså bruges mere langsigtet for golfklubben, der har indkøbt en brugt model.

Vil skabe stærekolonier

Der er dog behov for at tænke på mere end bare at skræmme rågerne, som bare kan flytte til en anden del af banen.

- Vi fik at vide, at skulle vi se på en langsigtet løsning, var det at få flere stære på golfbanen. Men det vil kræve i hundredevis af stære.

Produktionen af stærekasser er godt i gang, og formand Niels Gram glæder sig over de flittige frivillige kræfter i golfklubben som bygger redekasserne. De store stærekolonier skal sørge for at holde rågerne væk. Foto: Jan Knudsen

Klubben har i dag 80 stærekasser rundt på banen, men det tal skal meget højere op. Formanden forventer, at yderligere 300 vil blive sat op.

- Stærene kommer om sommeren og spiser larverne, og dermed er der ikke meget føde til rågerne, når de kommer om vinteren, fortæller Niels Gram.

- Når det er stære, vil det ikke ødelægge vores arealer, og de lufter faktisk græsset, når de spiser larverne. Samtidig vil massevis af stære være til glæde og gavn for alle dem, der går ture ved golfbanen.

Banen skal være pæn og flot

De 300 stærekasser bliver bygget af nogle af golfklubbens frivillige kræfter, og projektet er blevet støttet af Friluftsrådets "Lokalforeningspulje" med 40.000 kroner. De penge er blandt andet brugt på træ til de mange stærekasser.

For klubben var det vigtigt at sætte ind inden rågerne terroriserede banen yderligere, og derfor søgte man penge hos Friluftsrådet.

- For en golfbanen er det kritisk, hvis ikke græsset er i orden. Rågernes plagen ødelægger forretningen. Som klub står vi på to ben. Det ene handler om en god service, mens det andet er en flot og pæn bane. Det går ikke, hvis det ene ben halter, slår formanden fast.

Med investeringerne håber Niels Gram, at rågerne finder et andet sted at gå på jagt efter mad i løbet af vinteren.