Robotterne gør undervisningen meget sjovere

MARIBO På tavlen står ligninger skrevet med kridt og giver minder om en skolegang, før bærbare computere og interaktive tavler indtog klasselokalerne. For en lille flok 1.g-elever fra Maribo Gymnasium er det normale skema denne morgen byttet ud med matematik-undervisning og læren om vektorer.

Vektorberegninger handler i høj grad om at opstille ligninger, og på den måde finde det rette resultat. Det kan man gøre på den helt klassiske facon, hvor eleverne viser resultatet til læreren efterfølgende, men denne morgen får de otte elever hjælp af robotter.

- Med robotterne får eleverne kontant afregning på deres udregninger. Det kan være svært at overskue ved vektorberegninger, om du har lavet fejl, men ved at programmere resultaterne ind i robotten vil det være tydeligt med det samme, fortæller underviser Christian Lundmand.

Han er kommet til Maribo Gymnasium med ekspertise i robotter og ser dem gerne mere integreret i undervisningen. Det handler ikke om at aflaste lærerne, for det gør robotteknologien ikke, men om at skabe ild i øjnene hos eleverne.

- Når eleverne har det sjovt med det, de laver, skaber det også motivation for fremtidig læring. Her kan eleverne se, at det, de har lært teoretisk, også kan bruges i den virkelige verden, forklarer Christian Lundmand.

Robotter er fremtiden

Nok er robotterne lige så stille trillet ind i matematikundervisningen, men det er slet ikke noget sammenlignet med timerne i fysik. Her bliver den teknologiske hjælper en kæmpe håndsrækning til gymnasiets elever.

Det sker eksempelvis, når der laves forsøg med mange gentagelser.

- Som menneske kan du ikke lave den samme bevægelse på helt nøjagtig samme måde to gange i træk. Det klarer robotten uden problemer, fortæller Christian Lundmand.

Robotteknologien har fået et dårligt ry, og mange har en skepsis overfor robotternes indtog i vores hverdag, men det mener Maribo Gymnasiums robotekspert er forkert.

- Der er helt klart en fremtid i robotterne, og rigtig mange kommer til at have med robotter at gøre i deres arbejde i fremtiden. Selv personer i ufaglærte jobs kan komme ud for, at de skal arbejde med programmering af robotter på en arbejdsplads.

Som gymnasium skal man derfor også være parat til at byde eleverne indenfor i robotternes verden, og der er flere steder, hvor robot-arbejdet vil give mere mening for elever i 2022 end den traditionelle undervisning.

Når eleverne i fysik eksempelvis skal arbejde med sensorer, så vil de ikke komme til at sidde og lodde temperaturmålere, som man måske har gjort tidligere. I stedet for vil man arbejde med de sensorer, som er en del af robotterne.

- Vi kommer i fremtiden til at se robotterne erstatte en del af den tidligere undervisning, men vi vil også se dem gøre undervisningen bedre for gymnasiets elever, siger Christian Lundmand.

I fysiklokalet er eleverne gået til arbejdet med vektorer med ildhu. Der knokles med udregninger på lommeregnerne, der viskes ud og tegnes på ny. Resultaterne bliver lagt ind på de bærbare computere, og snart bliver der stirret med forventning på robottens bevægelser.

Nogle gange viser det sig, at et enkelt minus placeret foran et forkert tal kan have stor betydning for robottens bevægelser.

Forstår bedre matematikken

- Det er en anderledes måde at arbejde med matematikken, men det er spændende at kunne bruge formlerne og så se, at robotten faktisk bevæger sig efter vores udregninger, siger Sigurd Øllegaard.

Han forstår bedre, hvordan matematikken kan bruges, når de kan arbejde med den i praksis, som her med en robot - og så er det langt sjovere på den måde.

- Samtidig bliver det til lidt af en konkurrence, hvor det handler om at få udregningerne så præcise som muligt i forhold til de andre, siger han.

Det vil nemlig gøre robottens bane på gulvet mere præcis.

Også Matilde Rogert og Natascha Pihl har kastet sig over opgaverne med ildhu. For Mathilde Rogert var det noget helt nyt, da hun slet ikke havde arbejdet med vektorer før, men de kaster sig ud i at få robotten til at køre som en stjerne - og selv frikvarteret bliver inddraget, så de kan få ført opgaven ud i livet.

- Vi får mere ud af undervisningen på denne måde og ser matematikken på en helt anden måde, forklarer Natascha Pihl.

- Og vi går meget mere op i det på denne måde. Samtidig føler vi os mere kloge og ret seje, når vi kan få robotten til at køre, som vi har planlagt det, supplerer Matilde Rogert.

Udregningerne sidder lige i skabet, for robotten kører præcis, som de ønsker. Formlerne på tavlen er blevet forvandlet til en stjerne.