Hvem var Hoby-fyrsten, der regerede på det sydlige Lolland sådan cirka ved begyndelsen af vor tidsregning? Hvor stor magt havde han? Og var han involveret i international storpolitik i en tid, hvor Romerriget strakte sig helt til det nordlige Tyskland?
Spørgsmålene står i kø - og forleden var en større gruppe af forskere, arkæologer og museumsfolk samlet til en konference på Hages Badehotel, blot få kilometer fra Hoby-fyrstens gravsted, i forsøget på at kaste nyt lys over de sensationelle, historiske fund.
- En del af svarene har vi allerede. Men vi vil meget gerne kaste endnu mere lys over Hoby-fundene og kunne fortælle en langt større historie, end den, der er kendt i dag, siger Henrik Schilling, der er kommunikationskonsulent ved Museum Lolland-Falster.
Vi vil meget gerne kaste endnu mere lys over Hoby-fundene og kunne fortælle en langt større historie, end den, der er kendt i dag.
Henrik Schilling
Gravede ud til kloak
At man i dag overhovedet har kendskab til den omkring 2000 år gamle bebyggelse ved Hoby, skyldes proprietær Rasmus Larsen, som en februardag i 1920 var i gang med at grave ud til kloak ved sit nyopførte hus på Hobyvej 19.
Beplantningen står tæt ved infotavlerne om Hobyfundet. Foto: Henrik Schilling.
Et par meter nede i den lollandske muld stødte proprietæren imidlertid på en noget special opdagelse, da spaden pludselig ramte en metalbakke med to store sølvbægre. Rasmus Larsen gjorde det eneste rigtige og kontaktede den lokale avis ved redaktør Haugner i Nakskov, der udover nu at have en god nyhed lod meddelelsen gå videre til Nationalmuseet.
Hoby-fundet
Bopladsen i Hoby er placeret centralt på Lolland på et næs lidt ude i Rødbyfjord. På dette sted har man kunnet kontrollere adgang i hele fjorden såvel som adgangen ad fjordarme og åer til store dele af det lollandske landskab. Samtidig har man haft let adgang til den handelsrute, som formentlig har løbet forbi Lolland.
Fra bopladsen har man fundet meget store mængder af dyreknogler fra forskellige husdyr, som kunne pege på, at Hoby var et sted, man rejste til, og at man ved særlige lejligheder - for eksempel i forbindelse med dyreavl og/eller forarbejdning, for eksempel garvning af skind og lignende - bragte sine dyr dertil.
Disse forhold er med til at fremhæve Hoby som et sted, som for 2000 år siden havde en helt særlig position i samfundet.
Kilde: Kilde: Anna-Elisabeth Jensen, Museum Lolland-Falster
Næste dag ankom arkæologerne, og snart kunne man konstatere, at sølvbægrene - med scener fra Homers Iliaden - stammede fra en grav på stedet, og at afdøde havde fået et helt enestående og komplet romersk drikkeservice med sig i graven.
Gravet og forsket meget
Siden er der blevet gravet og forsket ganske meget omkring findestedet. Og i 1999 blev der fundet rester af en bebyggelse blot 250 meter fra Hobyfyrstens gravsted. Her har forundersøgelser påvist tilstedeværelsen af op mod 52 bygninger, to meget store vandhuller, dyreknogler i tusindvis og formodentlig en stormandsgård.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Professor Jan Schuster, Łódz Universitet, museumsinspektør Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet, og Anna Elisabeth Jensen, souschef Museum Lolland-Falster, var forleden samlet ved mindestenen for fundet af Hoby-graven. Foto: Henrik Schilling.
Alt dette, sammenholdt med bebyggelsens strategiske placering på et næs lidt ude i den daværende Rødby Fjord, gør Hoby-fundet interessant - selv her over 100 år efter Rasmus Larsen under hård kloakudgravning gjorde det sensationelle fund.
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt