Skarverne flytter væk fra lollandsk naturpark

Før hen dominerede skaverne i luftrummet over Søndersø, men de seneste år er der blevet markant færre af de specielle fugle, som især fiskerne ikke bryder sig om. Arkivfoto: Claus Hansen

På tre år er antallet af ynglende skarver ved Maribosøerne nærmest halveret.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO: Ingen anden fugl formår at splitte holdningen blandt danskerne som skarven. Mens mange holder af at spotte havørne på himlen over Maribosøerne, er populariteten langt mindre, når det kommer til de sorte skarver. Det skyldes ikke mindst den måde de store skarvkolonier formår at skabe golde ørkener under sig.

Tidligere fandt man den største skarve-koloni på den ø, der hedder Askø, men der er slet ingen reder tilbage der.

Uffe Nielsen

På landsplan er antallet af skarver status quo, dog med en lille stigning i forhold til året før, men i Naturpark Maribosøerne er bestanden af skarver på hastig retur. I 2023 blev der blot talt 587 reder, og dermed fortsatte en flere år lang tendens mere færre ynglende skarver.

Tallet har været på retur siden 2016, og alene indenfor de seneste tre år har der været en halvering i antallet af reder i naturparken.

Har forladt Askø

Naturvejleder Uffe Nielsen tæller sammen med Carsten Drejer rederne, og han kan fortælle, at der efterhånden kun er to kolonier tilbage i området. Den største koloni finder man på Lindø, mens der er færre end 100 reder på den østlige side af Dornæs.

- Tidligere fandt man den største skarve-koloni på den ø, der hedder Askø, men der er slet ingen reder tilbage der, forklarer Uffe Nielsen.

Skarven

Skarven er en karakteristisk sort fugl, der har en længde på omkring 90 centimeter, og et vingefang på 130 til 160 centimeter. Fuglen vejer typisk mellem 2 og 2,5 kilo, og der er tre til fire æg i en rede. 

I de fleste af de seneste 7.000 år, har skarven været en del af den danske fauna. I 1870'erne blev den dog udryddet i naturen, men genindvandrede i 1938. Frem til arten blev fredet i 1980, blev bestanden holdt nede ved beskydning. Siden fredningen er antallet af skarver vokset voldsomt, men de senere år har ynglebestanden været stabil.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening

Selv om skarver kan have reder på jorden, vil de gerne have dem op i træerne, og det er et problem på Askø.

- Der er alle de store træer døde, og det kan være derfor, at øen er blevet forladt, siger Uffe Nielsen.

Fast rutefart væk fra søen

Præcis hvad grunder er til det drastiske fald i bestanden på Midtlolland er uklart. Men der kan være flere forskellige faktorer, mener Uffe Nielsen.

Havørnene er formentlig en af årsagerne. Skarver bryder sig ikke om at bo side om side med ørnene, og de populære rovfugle overnatter gerne på de samme øer, som skarverne har rede på. Men naturvejlederen mener ikke, at det kan være den eneste årsag

Skarver ved Naturpark Maribosøerne

Gennem mange år var antallet af skarver ved Naturpark Maribosøerne det højeste på Lolland-Falster og Sydsjælland, men siden 2017 har antallet af reder været faldende:

  • 2016: 1.582
  • 2017: 1.511
  • 2018: 1.444
  • 2019: 1.430
  • 2020: 1.043
  • 2021: 982
  • 2022: 817
  • 2023: 587

Der er kun givet tilladelse til at regulere bestanden ganske lidt omkring Søholt, og aldrig ude på øerne i Søndersø.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening

- Fødegrundlaget kan også spille ind. Og vi ved, at skarverne flyver i fast rutefart til både Smålandshavet og til syd for Lolland for at hente mad.

Spiser invasiv fiskeart

Når skarverne fisker efter føde, går de efter de fisk, som er lettest at fange. Og det er tydeligt for Uffe Nielsen, at de søger væk fra Maribosøerne for at finde mad. Det kan han se, når han går rundt og tæller reder.

Uffe Nielsen har i mange år holdt styr på antallet af skarv-reder på øerne i Søndersø. Arkivfoto: Anders Knudsen

- Meget af den opgylpede fisk, som vi ser i kolonierne, er sortmundet kutlinger, og de lever ikke i søerne, men ude i saltvandet. Da det er en invasiv art, gør det bestemt ikke noget, at skarverne spiser af dem.

Om nedgangen i bestanden af skarver kan hænge sammen med færre af netop denne fisk, ved Uffe Nielsen ikke. Men han mener, at man skal se skarvernes fravalg af Maribosøerne som udslaget af flere forskellige faktorer og ikke kun en enkelt.