Strid om skoledistrikter

Formanden for børne- og skoleudvalget Signe Lund (S) afviser ændringer nu og her. Foto: Jan Knudsen

Børne- og skoleudvalget anerkender, at skoledistrikterne giver udfordringer, men afviser ændringer.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Stormarkskolens skolebestyrelse har, som omtalt i Folketidende 21. oktober, sendt et opråb til børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune for at gøre opmærksom på, at skoledistrikternes opdeling får forældre, der egentlig gerne vil have deres barn i folkeskole, til at vælge en privatskole fremfor folkeskolen.

Det sker, fordi skoledistrikterne forhindrer folkeskolerne i at optage samtlige de børn, som måtte ønske at gå på en given folkeskole.

- Mens de private skoletilbud overtager flere og flere elever fra kommunens folkeskoler, må vi hvert år afvise forældre, som ønsker deres barn placeret på Stormarkskolen, lød det i opråbet fra skolebestyrelsens formand Steen Madsen.

Det gjaldt sidste år 16 elever på Stormarkskolen, som måtte afvises, og i år indtil videre 26 elever.

Skolebestyrelsen opfordrede derfor i opråbet børne- og skoleudvalget til at ændre på reglerne for skoledistrikternes opdeling.

For samtidig med at elevantallet i Lolland Kommune år for år falder, stiger privatskolefrekvensen. I skoleåret 2019/2020 nåede privatskolefrekvensen således op på 30,9 procent.

Det er altså kampen om kommunens stadig færre skolebørn, der pågår.

- Vi kan måske ikke fuldstændig stoppe folkeskolens styrtblødning i Lolland Kommune, men vi kan trods alt bidrage til helingen og efterlyser hurtigst muligt opbakning hertil, lød det fra Steen Madsen.

Skolebestyrelsen på Stormarkskolen mener, at skoledistrikterne bidrager til at øge privatskolefrekvensen og kalder på politisk handing. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Anerkender udfordringen

Formanden for børne- og skoleudvalget, Signe Lund (S), er efterfølgende vendt tilbage med et skriftligt svar, hvori hun først takker for henvendelsen og derefter lægger ud med at opridse forudsætningerne.

- Skoledistrikterne følger den skole- og dagtilbudsstruktur, som byrådet vedtog i juni 2019. En ny struktur, der på mange måder har forbedret vores skolevæsen ved at oprette flere selvstændige skoler med egen bestyrelse, leder og økonomi. Det bringer beslutningerne tættere på forældrene på den enkelte skole, fastslår Signe Lund.

- Samtidig betyder lovgivningen, at der for hver skole skal defineres et skoledistrikt, og med det politiske valg af det nuværende antal skoler skal hver skole have defineret et skoledistrikt, og hver skole skal sikres rammer, der giver gode muligheder for at sikre en bæredygtig skole. Så den nye struktur giver både nogle muligheder og nogle udfordringer.

Ingen løsning nu og her

Signe Lund orienterer dernæst i brevet om, at hun har drøftet skolebestyrelsens henvendelse med børne- og skoleudvalget på det seneste udvalgsmøde 29. oktober, men tilbyder ingen løsning nu og her.

- Udvalget anerkender, at strukturen giver nogle udfordringer i Nakskov, hvilket også har været drøftet tidligere i forbindelse med godkendelse af styrelsesvedtægterne. Der er dog ikke på den korte bane nogle gode løsninger på problematikken, og derfor er vi enige om, at det er en sag, der skal løses på den længere bane.

Udvalget har derfor bedt administrationen om at forberede en drøftelse af problematikkerne omkring skoledistrikter, som udvalget forventer at tage i det nye år, oplyser hun.

- Men en egentlig ændring af den nuværende struktur er der umiddelbart ikke opbakning til i udvalget, idet man ønsker at evaluere strukturen mere bredt, før der tages stilling til problematikken omkring skoledistrikter.

- Her skal vi nok ind i den nye byrådsperiode, så vi giver ro til, at den nye struktur kan finde på plads, inden vi påbegynder en evaluering, der utvivlsomt igen vil give noget usikkerhed for forældre, børn og medarbejdere, fastslår formanden.

Læs også: "Ønsker handling mens tid er"