Tårnet var et teglværk

MARIBO - Lige til at starte med var jeg da lidt "øv!" over, at det ikke var et tårn. Men cirka et minut efter blev jeg ret begejstret over vores fund.

Museumsinspektør Leif Plith Lauritsen og de øvrige arkæologer ved udgravningen i Lysemose troede, at en firkantet konstruktion i skovens borganlæg var et befæstningstårn. Men nu, hvor udgravningen har været i gang i halvanden uges tid, er arkæologerne kommet ned til et fint gulv og resterne af nogle meget tynde ydermure.

- Det er gulvet i en stor teglovn, der har været seks meter bred og seks meter dyb, fortæller Leif Plith.

Det nye fund viser, at man inden for borganlægget havde produktionsanlæg med et stort teglværk, hvor tegl og munkesten blev brændt til de store byggerier i området.

- Vi ved endnu ikke, om det er tegl til klostret eller til borganlægget. Men vi har taget nogle prøver af nogle kulrester fra teglværket, og så kan vi muligvis snævre det ind til 1300 eller 1400-tallet, siger arkæolog Lars Sass Jensen.

Den store teglovn var gravet ind i skrænten med tre åbninger ud mod søen. Her har man skubbet brænde ind med nogle store jerndragere. Værket har været uden tag, så man har lagt de ubrændte tegl ned, før man har dækket af med ler og grene.

- Det har fungeret som en kæmpe skorsten. Og man har kunnet brænde tusind sten af gangen, fortæller Lars Sass Jensen.

Havde det været et tårn, ville det ligge ret underligt - bag borganlægget.

- Det ville ikke give meget mening. Det her fund giver en rigtig fed dimension til historien om Grimstrup Borg. Det er ikke bare endnu et befæstningstårn, men et bevis på, at de har haft produktionsvirksomhed.

- Måske har man sejlet leret fra Maribo via Nørresø og så brændt det her, og så brugt det til borgen. Måske har man brugt teglene til klostret og sejlet den anden vej. Vi ved det ikke, siger Leif Plith.