Udeskole for specialelever er startet op
Skoleleder for Specialskolen Jørgen Kelm Danielsen synes, at det ser ud til, at Udeskolen har fået børn, som er helt parate til dette nye specialskoletilbud. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
25 drenge er netop begyndt i det nye specialskoletilbud Udeskole, som er for elever med adfærdsvanskeligheder fra 3. til 6. klassetrin.
HORSLUNDE Det nye specialundervisningstilbud Udeskole er i gang med 25 elever fordelt i to klasser. 13 elever fra 3. til 4. klassetrin i den ene klasse, 12 elever fra 5. til 6. klassetrin i den anden.
Udeskolen er placeret i to lokaler i underetagen på Horslunde Landsbyordning, hvorfra der er direkte udgang til grønne arealer fra terrassedøre. Det sidste er vigtigt. For undervisningen skal nemlig langt overvejende foregå udenfor. Eller som der står i "Samlet tilbudsvifte, Skole & Dagtilbud, Specialområdet pr. 1. august 2020": "...særlig tilrettelagt undervisning i et udeskolemiljø præget af faglig læring i kombination med praktisk læring".
I går var eleverne fra 3. til 4. klassetrin gået en tur over på Saften i Horslunde - hvor der har ligget et økologisk gartneri, for at plukke brombær.
- Der er mange torne derinde, lød det fra en af drengene.
Men eleverne, der hver især var udstyret med en frostpose, fik masser af bær i poserne. Opgaven lød, at de hver skulle plukke 200 gram brombær, som de så bagefter skulle lave marmelade af.
- På den måde får vi både lavet matematik og husgerning, for eleverne skal både veje af på vægten, udregne en opskrift og lave marmeladen, fortalte en af lærerne, Michael Albertus.
Eleverne er tilknyttet udeskolen i hele undervisningstiden omfattende 31 timer om ugen. De undervises i dansk og matematik samt praktiske fag, suppleret af naturfag og humanistiske fag. Derudover tilrettelægges undervisningen efter årets gang og de fire årstider.
For Michael Albertus er det, at Udeskolen mest foregår udenfor, vigtigt for netop disse elever.
- Vi kan se, at de er nogle helt andre børn, når vi er ude. De er mere rolige, end når de sidder på en stol.
Ifølge ham skyldes det blandt andet, at der er højere til loftet.
- Hvis en elev råber lidt højt, lægger de andre ikke lige så meget mærke til det som i et klasselokale, fordi det forsvinder ud i det blå, siger han og slår ud med den ene arm, op mod den blå himmel.
Lederen af Specialskolen i Lolland Kommune, som siden sidste efterår har været i gang med, hvad han kalder "en lang teoretisk øvelse med at lade medarbejdere og forældre til specialelever vide, hvad tankerne med de nye specialtilbud var", kiggede tilfreds med.
- Jeg har stået og fortalt rigtig meget teori. Derfor er det fedt at se det nu, sagde leder af Specialskolen, Jørgen Kelm Danielsen.
Han tilføjede:
- Nu skal Udeskolen have lov til at vokse, for ingen ved, hvad børnene kan udvikle sig til, eller hvad medarbejderne kan drive det til.
Området omkring Horslunde Landsbyordning byder nemlig på mange muligheder for en udeskole. Reventlow Parken er allerede besøgt, det samme skulle Bamsestien i går.
- Men børnene har brug for at komme i gang med en rolig dagligdag, så vi skal ikke lige starte med at vælte 70 projekter ned over dem. Men alle muligheder er tilstede.
I alt var tre vokse, en blanding af lærere og pædagoger, sammen om eleverne under brombærplukningen. Det blev undervejs tydeligt, hvorfor de var tre.
Som ud af ingenting opstod en konflikt mellem to drenge, spidsede til på sekunder, så fulgte et hårdt skub fra den ene dreng, og så lå den anden dreng pludselig på ryggen i græsset. Men de blev straks skilt ad ved de voksnes indgriben, og ophidselse og sårede følelser taget hånd om.
Ifølge Jørgen Kelm Danielsen har tilbagemeldingerne fra forældrene indtil videre lydt, at de har fået nogle børn hjem fra skole, som var godt trætte, men også glade.
Eleverne i Specialskolen i Lolland Kommune er efter sommerferien startet i en række nye specialtilbud. Det er sket som følge af kommunens nye specialundervisningsstrategi, som indebærer, at tidligere decentrale specialtilbud er blevet erstattet af en række nye tilbud. Det drejer sig om positive læringsfællesskaber i folkeskolen, hvor der gøres brug af holddeling og co-teaching, praktikklasser, udeskole, specialpædagogisk undervisningstilbud med elementer af behandling, autismetilbud og centertilbud for børn og unge med alvorlige og komplekse funktionsnedsættelser fysisk, psykisk og emotionelt. Specialundervisningsstrategien skal "bidrage til at sikre, at alle elever har det skoletilbud, de bedst profiterer af".