Vestergades parkeringspladser forsvandt

Helle Tach står her ved byggegrunden i Vestergade, hvor nogen har lavet et hul. Men selv om man kan bevæge sig gennem mudderet og uden om hegn, så er det tydeligvis mod ejeren af grundens ønsker. Foto: Daniel Brøns

De handlende i Vestergade føler sig ladt i stikken efter, at Lolland Kommune har godkendt nedrivningen ved Fakta-grunden - uden at anvise, hvordan deres kunder nu skal komme fra p-pladsen ved Suhrsgade og videre til Vestergade. Hvis nyt byggeri på grunden trækker ud, så kan kommunen dog forsøge at gennemtvinge en løsning.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO: Helle Tach, der er indehaver af Modehjørnet i Maribo undrer sig.

I flere måneder har hun måttet høre kundernes klager over, at de ikke længere kan parkere tæt på, fordi den gamle Fakta er revet ned – angiveligt for at give plads til at støtte mere handel, som rygtebørsen siger skulle komme med en ny Aldi.

- -Men jeg tror, at Aldi har lange udsigter, så lige nu sker det modsatte – at forretningslivet bliver presset i stedet for udviklet, siger den forretningsdrivende, der mener, at det havde været enkelt at bevare adgangsvejen fra P-pladsen i Suhrsgade og videre til Vestergade indtil den dag Aldi-rygtet bliver forløst, og der bliver bygget et butikscenter med en Aldi som hovedattraktion.

- Det undrer det mig, at Lolland Kommune har godkendt nedrivningen uden at sikre, hvad der skal ske i mellemtiden, siger hun og peger på, at der nu er to tomme byggegrunde, som skæmmer Vestergade – i begge tilfælde for at give plads til projekter, der åbenbart ikke kommer foreløbig.

- Nu har vi blot fået færre butikker på Lilletorv, og så har vi fået et stort mørkt område mellem torvet og Lilletorv, hvor der tidligere trods alt var lidt gadebelysning. Det virker som om, at man går ud af byen, når man har passeret China House, og det er jo ikke det, som vi har brug for, siger hun.

Ingen hjælp fra kommunen

Ifølge Jeanette Richard, der er planlægger i Teknik og Miljø i Lolland Kommune har det ikke været muligt at undgå situationen politisk, når man først har accepteret, at en grundejer vil nedrive en ejendom for at bygge nyt.

- Kommunen har ikke nogen mulighed for at påbyde ejeren etablere en gennemgang, igennem en ”byggeplads”. Det er kun ejerens egen samvittighed og venlig henstilling der kan etablere en sti igennem området, siger hun.

Tavse entreprenører

Områdets projektudvikler Morten Henckel har besluttet ikke at udtale sig om projektet til Ugeavisen. Det er dog formelt ikke hans virksomhed, der står angivet som ejer af byggetomten. Det gør selskabet Skanlux i Nykøbing, der dog heller ikke vil udtale sig om projektet. Skanlux henholder sig til, at projektudviklingen ligger hos Morten Henckel, og så må han tage stilling.

Et kernespørgsmål i det store projekt er, hvorvidt Aldi ønsker at etablere sig i Vestergade med en ny butik. Til det svarer Aldi det samme, som detailgiganten har gjort det i månedsvis: At der ikke er nogen aftale med nogen om at bygge i Vestergade.

Uden en Aldi kan projektet ende i mølposen, og så kan man ifølge Jeanette Richard fra Teknik og Miljø ikke uden videre forlange en adgangsvej.

Helle Tach, der så derfor gerne, at kommunen havde været lidt mere forudseende.

- Kan man ikke give en nedrivningstilladelse uden at sikre adgangsvejen til vores parkeringspladser, så ville vi da have foretrukket, at man havde ventet med at rive noget ned til der var en klar aftale om et efterfølgende projekt, siger hun.

Kommunen kan handle

Ifølge Finn Kjær Christensen, der er Lektor på Aalborg Universitet og specialist i denne type sager, kan kommunen godt vælge at gøre noget ved sagen, hvis den ønsker det.

- Selv om man ikke har fået lagt en adgangsvej ind i forbindelse med nedrivningen, så kan man jo godt vælge at tage det op senere ved at lave en aftale en færdselsret med grundejeren. Kommunen kan også lave en decideret offentlig sti, men så er udgangspunktet, at kommunen erhverver arealet til stien. Men er der en vilje, så kan man godt får etableret den adgang igen, siger han og understreger, at kommunen formentlig ikke har gjort noget galt i sagsbehandlingen indtil nu:

- Når man giver nedrivningstilladelse, er der normalt fokus på at tage hensyn til de ting, der relaterer sig til byggelovgivningen - og konkret til nedrivning. Og her er offentlighedens adgang og stier ikke rigtig et relevant hensyn, siger lektoren, der derfor ikke er overrasket over, at denne type sager først kommer op, når det er for sent, og grunden er ryddet.

Helle Tach undrer sig. Hun peger på området ved Granfeldts Gård på den anden side af vejen, hvor kommunen trods mange protester gav nedrivningstilladelse til de historiske bygninger på grunden – uden at der forelå et færdig-godkendt og finansieret projekt.

Her er også blot et hegn og en tom grund, som mange i dag finder skæmmende for hele Vestergade-området.