Vil analysere flexboliger

Der skal måske låg over flexboligsalget i bymidterne. Foto: Anders Knudsen

Borger mangler en opgørelse, eksempler eller dokumentation for, at flexbolig-ordningen indtil nu har skabt liv i lokalsamfundene.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND Lolland Kommunes nye boligpolitik har været i høring, og politikerne skal nu tage endeligt stilling til den ved byrådsmødet på torsdag.

Kun to høringssvar er der kommet. Det ene er fra Rita Tonnesen i Holeby. Hun har studset over, at der stadig skal satses på at sælge huse som flexboliger i Lolland Kommune.

"Jeg mangler en opgørelse, eksempler eller dokumentation for, at flexbolig-ordningen indtil nu har skabt liv i lokalsamfundene i Lolland Kommune ... Hvor?", spørger hun.

Tonnesen argumenterer for, at der ikke er plads til flere flexboliger i Lolland Kommune.

"Vi har efterhånden fået så mange, eller rettere for mange, flexboliger både i byerne og på landet", skriver hun.

Ifølge Rita Tonnesen fører de mange flexboliger til en udvanding af bylivet i de mindre samfund.

"Næsten hvert andet hus i en gade står tomt i hverdagene. Flexboligerne er kun beboet i nogle weekender og sporadisk i ferieperioderne", skriver hun.

Flexboligerne giver ifølge Tonnesen bekymring i de mindre bysamfund, der stadig har købmand, skole og daginstitution.

"Hvis flere boliger her i Holeby bliver flexboliger, er der risiko for, at der ad åre ikke mere er brug for vores skole. Desuden vil faste beboere også bedre kunne understøtte det lokale handelsliv, som stadig er tilbage", skriver Rita Tonnesen.

Hun skriver også om en oplevelse af, at flexboligerne ikke holdes i en pæn stand.

"Køberne til flexbolig er ikke klar over, at huset skal vedligeholdes. Det kommer som en overraskelse! Der bør være nogle minimumskrav til, hvordan boligen skal vedligeholdes".

Hun afslutter brevet med at ønske en mere restriktiv flexboligpolitik i Lolland Kommune.

Økonomiudvalget havde boligpolitikken på bordet ved deres møde torsdag i sidste uge.

Lolland Kommune har i en årrække satset på at få tomme huse solgt som flexboliger, så de ikke står tomme eller overtages af bolighajer. Men nu er boligmarkedet ved at vende, og behovet for helårsboliger er større.

- Vi er ved at få lavet en analyse af flexboligmarkedet. Vi vil gerne vide, hvor mange huse i Maribo og Nakskov der sælges som flexboliger, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) om de to centerbyer, hvor efterspørgslen efter boliger er størst lige nu.

Det viser sig dog, at der ikke er mange flexboliger i de to byer. Flest er der i Nakskov, hvor fraflyttede nakskovitter får en flexbolig i et af stræderne for at have en base i hjembyen. Og det er ifølge borgmesteren helt okay.

- Vi vil dog gerne beskytte vores bymidter. Så jeg tænker, at man måske kunne lave en regel om, at boliger her, der er over 80 kvadratmeter og beregnet til familier, ikke kan sælges som flexboliger, siger han.

Borgmesteren ser ikke flexboliger i landområder som et problem.

- Alternativet er, at husene bare står og forfalder. Vi kan se, at folk køber dem og sætter dem pænt i stand. Og så kan vi se, at en tredjedel af ejerne vælger at flytte herned permanent.

- Når folk først får øjnene op for Lolland, kan det være, de sælger lejligheden på Østerbro og flytter herned permanent. Og det skal de da være velkomne til.

Læs også artiklen: "- Der må være en grænse" fra tirsdagens Folketidende.