Vil få kirkegården til at blomstre

MARIBO - Jeg er slet ikke utilfreds med mit nye kontor! Det her er Danmarks smukkest beliggende kirkegård!

38-årige Anne Katrine Rasmussen kigger ud over Søndersø fra bænken uden for kirkegårdskontoret og smiler, så de røde kinder rundes, og øjnene slår smut.

Hun har været kirkegårdsleder i tre uger og har stadig ikke helt vænnet sig til at have kontor med søudsigt og havørne som nærmeste nabo.

- Når jeg kommer på min Harley om morgenen, så sidder jeg lige lidt og kigger ud over det her og tænker "wauw". Man skal lige huske at stige af og gå ind på arbejde, smiler hun.

Men arbejde må hun, for der er altid noget at gøre på Maribo Kirkegård.

- Vi har haft 10 urnenedsættelser bare i denne uge. Men det er også lidt ekstremt.

Anne Katrine er født og opvokset i Rødbyhavn og bor i dag i Nagelsti. Hun kommer fra en stilling på kirkegården i Nykøbing og tog i 2018 svendeprøve som grøn anlægsgartner - med sølvmedalje. I 2015 blev hun uddannet væksthusgartner.

- Så jeg er den ultimative grønne gartner. Jeg elsker farver, og jeg elsker blomster, fortæller hun.

Det vil kirkegården også komme til at bære præg af.

- Maribo Kirkegård er en typisk dansk kirkegård med mange stedsegrønne træer og ikke så mange farver. Det vil jeg gerne lave lidt om på. Jeg vil gerne lyse det hele lidt op med nogle blomster.

Som eksempel viser Anne Katrine et nyanlagt staudebed, hendes forgænger har anlagt. Stauderne blomstrer eller har flotte blade året rundt og bryder alt det grønne. I midten står en urneskulptur, og rundt om er der anlagt små urnegravsteder.

- Jeg har masser af ideer. Og på sådan en kirkegård planlægger man på den lange bane, så man kan finde en finansiering.

Men ud over at tegne de overordnede streger for fremtidens kirkegård er arbejdet som kirkegårdsleder også meget jordnært.

- Man skal også være diplomat i denne stilling. Vi møder folk i sorg, der er rasende over at have mistet. Vi møder dem, der har brug for bare at være i fred. Og vi møder dem, der har brug for at snakke. Man lærer at læse folk, så man kan give dem det, de har brug for.

Og netop da ringer Anne Katrines telefon. En familie har mistet og har brug for hjælp med gravstedet. Arbejdet kalder, og udsigten må vente, til hun ved fyraften atter sætter sig op på Harleyen igen.