Lektor Peter Viggo Jakobsen, Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, har i årtier fulgt Danmarks indsats i krige og konflikter verden rundt. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Afghanistan-krigen ændrede danskernes syn på krig
Danmarks store tab i Afghanistan skabte større bevidsthed om krigens alvor, styrkede veteranindsatsen og har ifølge lektor på Forsvarsakademiet lagt et vigtigt fundament for den nuværende sikkerhedspolitiske situation.
Danske
soldaters indsats i Afghanistan var med til at understrege krigens alvor for
mange herhjemme langt fra slagmarken.
Sådan
lyder vurderingen fra lektor Peter Viggo Jakobsen, Institut for Strategi og
Krigsstudier på Forsvarsakademiet, der i årtier har fulgt Danmarks indsats i
krige og konflikter verden rundt.
-
Danmark oplevede de største tab af soldater målt i forhold til befolkningens
størrelse. Operationen fik krig til at fylde mere i vores bevidsthed og var
medvirkende til, at vi fik den årlige flagdag og et større antal mindesmærker
og en meget bedre støtte til danske veteraner, lyder det fra Peter Viggo
Jakobsen, der samtidig peger på, at støtten kunne være bedre, og at det stadig ikke er alle kommuner, der har en veterankoordinator.
- Men
det er meget bedre end tidligere, og forebyggelse og håndtering af psykiske
kampskader har en helt anden opmærksomhed end tidligere. Derfor er vi bedre
rustet til at håndtere den nye sikkerhedspolitiske situation på dette punkt,
end vi var, da det danske forsvar blev indsat på Balkan i 1990’erne, hvor vi
ikke havde nogen som helst krigserfaring. Det har vi i dag, og vi ved godt,
hvad det vil sige at tage tab, og at det er alvor, lyder det fra Peter Viggo
Jakobsen.
Handler om afskrækkelse
Annonce
Han
understreger dog, at formålet med den militære indsats, der nu skal ske i
rammen af NATO, er helt at undgå krig.
Der er nogen, der har været villige og nødt til at give den højeste pris for, at vi kan leve, som vi gør i Danmark.
Peter Viggo Jakobsen
- De
militære operationer, vi kigger ind i, handler om afskrækkelse og ikke kamp,
som det var tilfældet i Irak og Afghanistan. Og det gør en meget stor forskel.
Hvad
betyder det for vores fælles forståelse af nyere dansk historie, at vi holder
fast i mindet om missionerne på Balkan, i Irak og Afghanistan?
- Jeg
tror, at de danske missioner siden 1990’erne kommer til at blive koblet sammen
med det, som politikerne nu kalder ”åndelig oprustning”. Ideen om, at vi skal
forstå, at Danmark og de værdier, vi bygger vores samfund på, er værd at kæmpe
for. Dengang var fokus at give almindelige mennesker bedre muligheder i de
lande, hvor vi indsatte soldater. I dag handler det om at ville bidrage til at
fastholde de samme ting i Danmark og resten af NATO. At sikre, at vi kan blive
ved med at bevare vores suverænitet og selvbestemmelse. Risikoen for krig i
Danmark er lav i øjeblikket, men den kan stige, hvis vi ikke opbygger en bedre
evne til at kunne forsvare os selv mod angreb og pression udefra - og her ser
jeg en klar bro til de tidligere missioner, som mindet om dem kan være med til
at styrke.
Den højeste pris
Er
det vigtigt for et samfund som det danske at blive ved med at mindes sine
faldne soldater - også når krigene, de deltog i, for længst er afsluttet?
- Ja,
det mener jeg afgjort, for det vidner om, at vi ikke har fået det samfund, vi
nyder godt af i dag, uden kamp. Der er nogen, der har været villige og nødt til
at give den højeste pris for, at vi kan leve, som vi gør i Danmark. Og det er
vigtigt at understrege over for de unge generationer, der nu kigger ind i
længere værnepligt og en grad af ”tvang”, der er helt fremmed for ganske mange.
Det er vigtigt at forstå, at man er nødt til at gøre en indsats for
fællesskabet for at bevare det. Alle kan ikke nyde, hvis der ikke er nogen, der
vil yde, og det er vores faldne et godt eksempel på.
