Chikanen satte spor – nu går Ditlev forrest

Som dreng oplevede Ditlev Friderichsen bagsiden af den politiske medalje. Én enkelt gang i Lolland Kommunes historie har en borgerlig borgmester været tæt på at bryde det røde herredømme. Det var Ditlevs mor, Marie Louise Friderichsen - men hun gjorde det på røde stemmer, og det satte sindene i kog hos nogle lokale.

- Ens børn går ikke altid ram forbi. De bliver udsat for nogle ting, og den, der blev udsat for det værste, var Ditlev.

Det er 12 år siden, at bølgerne virkelig gik højt på Lolland. I ganske få dage havde den konservative spidskandidat hænderne på borgmesterkæden, inden Socialdemokratiet og Venstre sammen med Dansk Folkeparti overtog magten. Siden har kæden hængt sikkert om halsen på Holger Schou Rasmussen (S).

Blev kontaktet af byrådsmedlem

I dag bliver der talt meget om den hårde tone i politik, men dengang mærkede Marie Louise Friderichsen den allerede. Derfor var der heller ingen forventninger til, at sønnen Ditlev skulle tage imod den politiske depeche og blive politiker.

Han havde heller ikke selv tænkt tanken så langt. Heller ikke da han blev spurgt om at blive en del af det konservative parti på Lolland. Det var byrådsmedlem Henrik Jacobsen, som greb fat i ham en aften i Hylddalen i Maribo.

- Jeg tænkte, at det kunne da være sjovt at prøve at komme i bestyrelsen, måske på en suppleantpost. Da jeg så møder op til første møde, står jeg pludselig på en liste over potentielle kandidater, og vupti - nu er vi her, siger han med et smil.

Har budt på op- og nedture

Ditlev Friderichsen flyttede tilbage til Lolland i januar 2024, da hustruen Kristine havde fået arbejde på øen. Nu bor han i det hus, hvor han tilbragte en god bid af sin ungdom, med udsigt over havnen i Nakskov. 

Lige nu sjasker regnen mod vinduerne, nærmest som vil den være med til at understrege den 27-årige byrådskandidats pointer. For det har været hårdt at træde ind i lokalpolitik, og budt på både op- og nedture. Interviewet foregår i varmen fra brændeovnen, men tiden er knap. Det er lørdag, og klokken 12 skal valgplakaterne op. Uanset om det blæser eller regner. Det er en del af det sure, selv om Ditlev Friderichsen også forventer, at det bliver sjovt.

Selv ser han lidt sit kandidatur som et konservativt generationsskifte. Både mor og morfar har knoklet for partiet, men egentlig var han i sine unge år på vej til et andet parti. 

- Der var en mærkesag fra det parti, som jeg gik meget op i. Jeg kom hjem fra efterskole, og fortalte min mor om det, og hun sagde på den pæneste måde, at jeg var fri til at vælge, hvad jeg ville.

Overraskende adventsgave

Da det blev december fik Ditlev Friderichsen dog ikke en adventsgave, som der ellers var tradition for. 

Som barn holdt han stigen – nu står han selv på toppen

- Jeg tænkte: Hvor bliver min gave af? I stedet fik jeg en mail, hvor der stod: Velkommen til Konservativ Ungdom.

Ved bordet har mor Marie Louise svært ved at holde latteren tilbage.

- Det var bare en stor joke, men du fornyede da dit medlemskab.

Var ikke særligt fedt

Ditlev Friderichsen er altså blevet hos Det Konservative Folkeparti, men indtil for små to år siden, havde han ikke planer om at gå ind i politik. Oplevelsen som teenager sidder stadig i ham.

- For mig var det ikke nogen god oplevelse. Det var i 2013, hvor en mand her i Nakskov kom over til mig, og råbte af mig på grund af min mors politik. Det var bestemt ikke særligt fedt. I en lang årrække havde jeg det sådan, at politik er noget, jeg forholder mig til, og jeg stemmer, fordi demokratiet er vigtigt. Videre skulle det ikke gå, fortæller han.

- Lige efter jeg blev spurgt om at være med i den lokale partiforening, vidste jeg heller ikke, om jeg faktisk turde. Men du bliver bidt af det, når du først involverer dig.

Nej til mudderkastning

For Marie Louise Friderichsen har det været vigtigt, at politik er forblevet noget positivt hos sønnen, selv om oplevelserne ikke altid har været gode.

 - I dag kan han mærke, at politik er noget, som handler om at være aktiv og bidrage til samfundet, og som ikke skal gå ud på mudderkastning og chikane. Den gode tone er vigtig, og jeg er glad for, at den næste generation er klar til at tage et demokratisk ansvar for Lolland. Der er håb forude.

Ved siden af nikker Ditlev. Han vil tale politik, fremtidsvisioner og hvordan Lolland kommer bedre ind i fremtiden. Dialogen vil aldrig virke, hvis den er afløst af grimme bemærkninger mod dem, man ikke deler holdninger med.

Klokken nærmer sig valgplakat-tid. Regnen plasker stadig ned over Nakskov, men den unge kandidat er pakket godt ind, og bilen fyldt med plakater. Snart er mor og søn delt i hver deres bil, på jagt efter gode lygtepæle, men de konservative værdier er de fælles om.