Derfor får Socialdemokratiet flere byrådspladser end stemmer

Meningsmålingen

• Undersøgelsen er en del af Danmarks hidtil største meningsmåling, gennemført af Epinion i samarbejde med Constructive Institute som en del af projektet 'Dit valg. Vores Danmark'. 
• I alt har over 100.000 danskere svaret forud for kommunal- og regionsvalget den 18. november 2025 - heraf 1.058 i Guldborgsund og 996 i Lolland Kommune. 
• Formålet er at give et nuanceret billede af danskernes holdninger til deres lokalsamfund og de kommende valg.

Efter valget 18. november står enkelte partier tilbage med flere byrådspladser, end de har "krav" på, viser en ny udregning.

Hvis valget ender, som meningsmålingen fra Epinion har lavet for "Dit Valg. Vores Danmark", ender Socialdemokratiet med at få ni mandater i Lolland Kommune, selvom deres stemmer "kun" burde række til otte.

Mest skæv er fordelingen, når man kigger på Danmarksdemokraterne, der med 14,4 procent af stemmerne modtager 20 procent af mandaterne.

Hvorfor sker det?

Det skyldes ikke, at der sidder en "valgdirektør", der bestemmer, hvem der får mandater alt efter hvor flot partierne klarer sig i valgkampen.

Det skyldes et system, Danmark har valgt, som skal bruges til at fordele mandater til kommunal- og Europa-Parlamentsvalg.

Systemet hedder d'Hondts fordelingsmetode og har en indbygget fordel for større partier.

Men hvorfor er det så skævt i Lolland Byråd?

Partierne til kommunalvalget kan gå i valgforbund. Det er en aftale, hvor partiernes stemmer bliver slået sammen, når mandaterne skal uddeles, og så fordeler partierne i valgforbundet mandaterne mellem sig bagefter.

Danmarksdemokraterne står sammen med Liberal Alliance og Konservative. Hvilket betyder, at i stedet for at fordele 14,4 procent af mandaterne til Danmarksdemokraterne, lægger man de tre partiers stemmer sammen, hvilket udgør cirka 25 procent af stemmerne, og de tre partier vil få det, der svarer til 28 procent af mandaterne.

Efterfølgende fordeler de tre partier mandaterne efter den samme fordelingsmetode, hvilket ender med, at Danmarksdemokraterne modtager fem mandater, og LA og Konservative modtager hver et mandat.

Skal folk stoppe med at stemme på DD?

Danmarkshistorie på Lolland - aldrig sket før

I sidste uge skrev Folketidende om, at der er mulighed for demokratisk Danmarkshistorie, fordi Danmarksdemokraterne kun har fire kandidater, men kan ende med at få fem mandater.

Baseret på en beregning ud fra fordelingsmetoden, viser det sig at være sandt. Danmarksdemokraterne står i den seneste måling til at få flere mandater, end partiet har kandidater.

Skal folk så ikke stoppe med at stemme på Danmarksdemokraterne og stemme på nogle andre?

- Aldrig i livet, udbryder Benny Damgaard, spidskandidat for Danmarksdemokraterne.

- Det giver os en styrket position. Måske kan vi ikke udnytte mandaterne, men vi kan udnytte, at vi er det største parti af de borgerlige. Det vil også sige, at vi står i en gunstig situation med at hive flere mandater hjem til borgerlige partier, fortsætter spidskandidaten.

Hvis det sker, går det femte overskudsmandat videre til et af de to partier i valgforbundet. Fordi Liberal Alliance i meningsmålingen står til 0,6 procentpoint mere end Konservative, ender det ekstra mandat med at gå til Liberal Alliance.

- Vi har aldrig lagt skjul på, hvem vi er i valgforbund med. Dem, der ved, det kan knibe med kandidaterne, de ved, hvor stemmerne går hen, siger Benny Damgaard.

Hvad nu, hvis de dør?

Det betyder, at Lollands Byråd vil have to partier med hele kandidatlisten valgt ind, fordi Liberal Alliance kun har to kandidater.

Normalt har partier suppleanter, der er klar til at træde til, hvis et byrådsmedlem er forhindret i at deltage i et møde, eller dør.

Men suppleanterne var kandidater til valget, som ikke fik nok stemmer til at blive valgt ind. Hvis Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne får alle kandidater valgt, er der ingen suppleanter fra partiet, der kan træde til.

Heldigvis er professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Elklit klar med svaret.

- Det er i hvert fald teoretisk en mulighed, at det kan blive nødvendigt at gå til et af de andre partier for at finde ud af hvem, der får mandatet, siger han.

Her er alternativet klart

Enten går mandatet eller suppleantposten til et parti i valgforbundet, det vil i det her tilfælde være Konservative. Hvis der ikke var et tredje parti i valgforbundet, ville mandatet gå til det næste parti, der stod til et mandat, selvom det kan være Socialdemokratiet, Enhedslisten eller et tredje parti.

- Det er rigtig spændende. Og for historiens skyld, kan man næsten håbe, det sker, siger Jørgen Elklit med en stemmeføring, der minder om et barn natten inden juleaften.

- Men for den pågældende person skal vi selvfølgelig ikke ønske noget dårligt, tilføjer professoren hurtigt.

Derfor er det vigtigt for partierne inden valget at have styr på sine valgforbund, for i de vildeste dramaer kan det gå hen og blive dødvigtigt.