På trods af sommerferie følger Kasper Roug stadig med i det, der rør sig. Arkivfoto: Anna C. Møhl
Færgefadæse får Roug til at se muligheder: - Vi har ansvaret for, at det hele kører
Sommerproblemerne i færgefarten har sat gang i færgedebatten endnu engang på Lolland. Kasper Roug mener, at politikerne skal kigge på de ting, der ikke er gået godt og tage det med videre - og ministerinvolvering er ikke nødvendigvis en skidt ting, mener han.
Socialdemokratiets lokale medlem af Folketinget, Kasper Roug, ser muligheder i problemerne, der har været i sommerens aflysninger af færgeoverfarter.
- For os politikere gælder det om at tage læringspunkter med fra perioder, hvor hverdagen ikke løber, som den skal, siger Kasper Roug.
Han ser det som en vigtig opgave for politikerne at sikre, at hele Danmark oplever en fornuftig infrastruktur – også småøerne.
- Vi har ansvaret for, at det hele kører. Og de læringspunkter, vi kan tage fra de problemer, der har været over sommeren, skal vi tage med videre og sikre god færgedrift for hele Danmark, siger socialdemokraten.
Kaffeklubben og færgerne
Tidligere har det konservative folketingsmedlem, Marcus Knuth, udtalt, at han vil tage problemstillingen op til de lokale folketingspolitikeres næste kaffeklubmøde.
Og Kasper Roug er slet ikke afvisende overfor at finde en løsning, hvor Folketinget hjælpe de danske småøer mere, end staten gør i dag.
- Jeg kan sagtens se for mig, at vi kigger på at hjælpe Askø, Femø og Fejø og alle vores småøer endnu mere fremadrettet, siger Kasper Roug.
Sommerproblemerne med Lollands Færgefart er landet på Pia Olsen Dyhrs bord, som er indenrigsminster. Det er sket efter, at øboer har rakt ud til ministeren for at få hende til at undersøge om Lolland Kommune lever op til kravene om ansvarlig færgedrift.
I den sammenhæng håber Kasper Roug, at Pia Olsen Dyhr vil undersøge sagen, hvis hun mener, der er brug for det.
- Det vil kun være godt, at hun undersøger sagen nærmere, hvis hun mener, at der mangler oplysninger eller svar i den her problemstilling, siger Kasper Roug.
Den tidligere indenrigsminister i SVM-regeringen, Sophie Løhde (V), konkluderede dengang, at Lolland Kommune levede op til kravene om en ansvarlig færgedrift.
Baggrund
Færgedriften mellem Lolland og småøerne Fejø, Femø og Askø har gennem flere år været genstand for kritik og politisk debat.
Konflikten handler grundlæggende om, hvordan kommunen kan sikre en stabil og tidssvarende transport til øerne, samtidig med at udgifterne til færger, personale, vedligeholdelse og grøn omstilling holdes inden for kommunens økonomi.
Lolland Byråd vedtog i 2023 en ny færgestrategi, som blandt andet indebærer færre afgange, ændrede sejlruter og investering i mindst én ny elfærge.
Kommunen har desuden besluttet, at alle tre ø-ruter fremover skal udgå fra Kragenæs, så færger og medarbejdere lettere kan bruges på tværs af ruterne.
Planerne har mødt modstand fra øboere, som frygter, at færre afgange og ændrede ruter vil gøre det vanskeligere at bo, arbejde og drive virksomhed på øerne.
Særligt flytningen af Askø-ruten fra Bandholm til Kragenæs er blevet kritiseret, fordi den giver længere transport.
Problemerne er blevet skærpet denne sommer, hvor et stort antal afgange til Femø og Askø er blevet aflyst eller ændret med kort varsel.
Kommunen peger på presset økonomi, faldende befolkningstal, personalemangel og behovet for at kunne flytte både medarbejdere og fartøjer mellem ruterne.
Øboerne kritiserer omvendt kommunen for mangelfuld information, hyppige ændringer og fraværet af en klar plan for, hvornår driften igen bliver stabil.
Samtidig står kommunen over for en dyr udskiftning af den aldrende færgeflåde.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst