Heinz Browa er afhængig af hjælp til toiletbesøg fra hjemmeplejen. Han oplever især om aftenen, at der er aflysninger, fortæller han. Foto: Eva Højrup
Heinz ventede på hjælp til toiletbesøg: Kommune afviser faste aflysninger
En borger fra Væggerløse oplever aflyste besøg og lang ventetid på hjælp, men hjemmeplejelederen i Guldborgsund Kommune afviser, at det er den generelle praksis.
Efter en blodprop er Heinz Browa fra Væggerløse afhængig af
hjemmeplejen, især til toiletbesøg. Han får i alt ni besøg om dagen mellem klokken otte
og 21, men han oplever, at der især om aftenen kan blive aflyst besøg.
Heinz oplever aflyste besøg – hjemmeplejeleder afviser, at det er praksis
Heinz Browa fra Væggerløse oplever aflyste hjemmeplejebesøg, især om aftenen, det giver udfordringer for hans toiletbesøg.
Guldborgsund Kommune afviser faste aflysninger og understreger, at de prioriterer akutte behov for pleje, medicin og toiletbesøg, men erkender pres i særlige situationer, hvor rengøring må aflyses.
Folketidende har forelagt kritikken fra Heinz Browa til
lederen af Hjemme- og Sygeplejen i Guldborgsund Kommune, Marina Wichmand
Nielsen. Hun forklarer, at kommunen ikke kan udtale sig i konkrete sager om den
enkelte borger på grund af tavshedspligt. Men hun har en generel kommentar til,
hvordan hjemmeplejen tilrettelægges, og hun afviser, at hjemmeplejen aflyser
besøg på grund af sygdom.
- Vi aflyser ikke planlagte besøg på grund af sygdom. Vi
kommer altid ud til medicin, mad og pleje. Så kan der være situationer, hvor
der er særligt pres på, og det behøver ikke at være ved sygdom, men f.eks. ved
det kraftige snefald for nylig, eller andre særlige situationer, at så må vi
rykke - udskyde – en rengøring. Så det er de praktiske opgaver, der må rykke,
fortæller hun.
Annonce
Lederen af Hjemme- og Sygeplejen i Guldborgsund Kommune, Marina Wichmand Nielsen. Privat foto.
- Det er heller ikke usædvanligt, at hvis vi kommer ud til et
nødkald, der lige har været – og der skal være et planlagt besøg lige
efter, at det planlagte besøg, så bliver aflyst, fordi opgaven er løst ved
nødkaldet, uddyber hun.
Responstid
Registrerer I udsættelser /udskydelser?
- Nej det gør vi ikke. Det, der er vigtigt for os, er, at vi
har dialogen med borgerne. For de kan også have behov den anden vej for at få
deres besøg skubbet. For os er det vigtigt, at vi har fleksibiliteten omkring samarbejdet
og en god dialog, og vi har planlæggere, der forsøger at opdatere planerne hele
tiden. Vi kan have travlt den ene dag, og så mindre travlt den næste dag.
Så man aflyser ikke besøg? Heinz Browa fortæller, at han
har ventet 2-3 timer på at komme på toilettet?
- Jeg er nødt til at sige, at vi indimellem har med mennesker
at gøre, der har svært ved at koordinere og huske, hvem der kom, og hvem der
skal komme, og hvornår man har haft sit besøg. Vi drøfter med de borgere, om vi kan tilbyde noget andet, fordi de trykker så mange
gange på nødkaldet, at det kan blive et problem
også for andre borgere. De nødkald går direkte ud til en medarbejder, der står
med en anden borger. Man skal skelne mellem, hvad der er akut, og hvad der godt
kan vente. Men det er klart, at et toiletbesøg er akut, og vores responstid på
et nødkald er maksimalt 30 minutter, siger hun.
Andre løsninger
Så det er usædvanligt, hvis han venter 2-3 timer?
- Det er ikke proceduren. Men ventetid kan opleves som længe.
Det, jeg også kan sige generelt, det er, at når nogle borgere har behov for
rigtig meget hjælp og mange besøg, hvilket f.eks. kan være over seks besøg i
døgnet er, så kan vi overveje, om vi står i en situation, hvor man skal spørge
sig selv, om der kan være andre løsningsmuligheder, som at det er en
overvejelse værd at tale om f.eks. plejehjem,
siger Marina Wichmand Nielsen.
- Men det er noget, som den enkelte borger og de pårørende
skal overveje i forhold, til hvilken tryghed, de har brug for.
Annonce
- Jeg beklager meget, hvis der er en borger, som har haft en
dårlig oplevelse og ikke har følt sig hjulpet i en situation, hvor vedkommende
havde brug for hjælp, men det er heldigvis ikke det generelle billede, siger
Marina Wichmand Nielsen.