Folketingsvalg 2026

Socialdemokratiets Mette Frederiksen besøgte UCE, det tidligere CELF, i forbindelse med valgkampen frem mod folketingsvalget 24. marts 2026. Foto: Esben Cronbach-Christensen

Helt uenig med Knuth: Statsministeren stempler ind i lokal debat

Kandidat til Folketinget Marcus Knuth og statsminister Mette Frederiksen er ingelunde enige om effekten af en formueskat.

Offentliggjort

Formueskat kan påvirke virksomheder på Lolland-Falster

  • Marcus Knuth frygter, at en formueskat vil tvinge virksomheder på Lolland-Falster til at lukke, mens statsminister Mette Frederiksen mener, det vil mindske ulighed.
  • Socialdemokratiets forslag om formueskat skal finansiere lokale initiativer som fjernelse af ejendomsværdiskatten, men økonomer advarer om usikkerhed i indtægtsberegningerne.

Lolland og Falster risikerer at miste adskillige virksomheder, hvis en formueskat indføres.

Så kontant er den spådom, folketingskandidat Marcus Knuth lægger for dagen forud for folketingsvalget 2026.

– Hvis virksomhedsejerne bliver ramt endnu hårdere på den front, så risikerer vi at få en masse virksomheder der simpelthen ikke kan løbe rundt.

Knuths udtalelse står i skarp kontrast til statsminister Mette Frederiksens holdning om selvsamme emne.

Centralt udspil

– Det kommer ikke bag på mig, at der er nogle borgerlige politikere, der er imod det her. Jeg synes, det er vigtigt, at vi gør noget ved den stigende ulighed – at vi tager toppen af den. Og det mener jeg, at det her er et godt bidrag til, siger Mette Frederiksen.

Hun og Socialdemokratiet går til valg på, at en formueskat skal pålægges formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par.

Udspillet står centralt i partiets valgkamp, da det i sig selv skal finansiere flere andre udspil. Den såkaldte lilleskole såvel som fjernelsen af ejendomsværdiskatten på boliger under 1 million kroner skal ifølge Socialdemokratiet finansieres gennem formuebeskatningen.

Se eller gense Folketidendes interview med Mette Frederiksen.

Ifølge Mette Frederiksen holder Marcus Knuths syn på sagen ikke vand.

– Det lukker kun arbejdspladser, hvis der er nogen, der trækker sig ud af Danmark – og det mener jeg jo ikke, at man skal, fordi man bliver bedt om at betale mere i skat, siger hun.

– Hvis man holder af sit land, så tænker jeg også, at man gerne vil bidrage. Det gør folk jo i forvejen, men jeg tror, at man skal huske på, at vi taler om, at det for par gælder formuer over 50 millioner kroner. Derfor er det under én procent af dem, der betaler skat i Danmark, der kommer til at betale formueskat – og de kommer så til at betale nogle forskellige beløb.

Usikkerhed om finansiering

Professor i økonomi og tidligere overvismand Michael Svarer har i et interview med Berlingske vurderet, at statens indtægter ved indførslen af en formueskat er forbundet med stor usikkerhed.

Ifølge professoren kan Socialdemokratiets forslag både indbringe statskassen det halve eller det dobbelte. Altså er beregningen forbundet med en vis usikkerhed. Men, siger professoren til mediet: der findes formentlig ikke bedre beregninger end dem, partiet har benyttet sig af.

Sagt på en anden måde er selve diskussionen om formueskatten et politisk sprængfarligt spørgsmål uden definitive svar, der kan demontere diskussionen. Før det ses prøvet i Danmark, er det svært at spå om, hvilken virkning det helt konkret vil have på dansk økonomi.