Integration er en investering i hele kommunen

Remzi Grepi voksede op i Mitrovica i det nordlige Kosovo med albanske rødder, men blev indkaldt til den serbiske hær, da krigen brød ud.

I en absurd situation, hvor han kunne risikere at skulle i krig mod sit eget folk, flygtede han sammen med to venner via Østeuropa og endte tilfældigt i København, og blev sidenhen placeret i Nakskov i 1994. 

Her begyndte han forfra med sprogskole om dagen og arbejde ved siden af. Senere blev han pædagogmedhjælper og i dag arbejder han som tolk.

- Jeg har altid klaret mig selv. Arbejdet, lært dansk og bidraget.

For ham er integration ikke kun sprog og job - det er at blive en del af hverdagen her med naboer, foreninger, valg og små rutiner, der binder et lokalsamfund sammen.

Det vigtigste er, at man møder op

Remzi bruger meget energi på at få flere med anden etnisk baggrund ned at stemme, hvor mange af dem kommer med erfaringer fra lande, hvor valghandlinger virker ligegyldige.

- For mig betyder det ikke, hvem man stemmer på. Det vigtigste er, at man stemmer - og viser børn, naboer og sig selv, at man er en del af fællesskabet. En enkelt stemme kan gøre en forskel.

Han efterlyser samtidig tydeligere information og mere opsøgende kontakt. Foldere på flere sprog, korte valgintroduktioner i foreninger og bedre overblik over kandidater gør en konkret forskel, forklarer han.

Tidlig indsats betaler sig

Remzi ser integration som en langsigtet investering. Jo tidligere, jo bedre.

- Integration fra vuggestuen og skolen er en god investering. Børnene lærer sprog, normer og fællesskab - og vi får frigjort masser af fremtidig arbejdskraft.

Han understreger, at integration ikke kun handler om udlændinge, for i sit arbejde i Familiecenter Toftegård møder han både danske og udenlandske familier med behov for støtte. 

- Pointen er, at alle skal have en reel mulighed for at være med.

Foreninger, forbilleder og flere med på holdet

Vejen ind i lokalsamfundet går ofte gennem frivillighed, mener Remzi. Det kan være idræt, forældrebestyrelser, nabofester og lokale projekter.

- Jo flere, der trækker frivilligt læs, jo stærkere bliver vi - og jo hurtigere går integrationen.

Han savner også flere rollemodeller med anden etnisk baggrund i foreninger, i bestyrelser og i politik. 

- Synlige forbilleder sænker tærsklen for næste generation.

Remzi har tidligere været formand for Integrationsrådet i Lolland Kommune og så, hvordan et råd skaber dialog mellem foreninger, borgere og politikere. 

Det kan Guldborgsund også få glæde af, mener han - men han insisterer på, at den brede integration sker i hverdagen: i klasseværelserne, på arbejdspladserne og i foreningerne.

- Et integrationsråd er en god bro. Men det er hverdagsmøderne, der flytter mest.