Kæmpe storkeflok har indtaget Femern Bælt-byggeriet

Det betagende syn af op mod 34 storke mødte mandag Kim Jespersen ved Femern Bælt-byggeriet.

Med maskiner i baggrunden lader det til, at storkeflokken har fundet sig et godt sted at slå sig ned. Men kun for en stund.

Biolog hos Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted forklarer, at det ikke er danske storke, men formentlig storke på træk fra Sverige, Tyskland eller Polen. Det er formentlig unge storke, der er et eller to år gamle.

Området ved Rødbyhavn og Hyllekrog er en del af en populær trækrute blandt tusindvis af fugle, heriblandt storke, forklarer biologen. Fuglene flyver langs kysten og tager måske et hvil, inden de tager mod til sig og flyver videre sydpå.

Storke i fremgang

Ifølge foreningen Storkene.dk er der 13 ynglende storkepar i Danmark i 2026 - allerflest siden 1985.

Og fremgangen er der heller ikke gået Knud Flensted næp forbi.

- For 20 år siden var der ingen ynglende storkepar, så det er meget glædeligt, siger han.

Siden årtusindskiftet er det det højeste både antal par og unger, der har været, forklarer han.

De 34 storke, som Kim Jespersen fik øje på, er bemærkelsesværdige, men ikke et særsyn.

- Det er en stor flok, men det er ikke helt usædvanligt, at de kan optræde på den måde, siger biologen, der forklarer, at der flere gange er set store storkeflokke på Lolland på denne tid af året.

Der er håb for ynglende storke på Lolland, forklarer Knud Flensted.

- Det er fugle, som flyver rundt for at finde noget at spise, og som måske også er på udkig efter et sted at yngle, når de bliver så gamle, siger han.

Det gør de, når de er tre-fire år gamle.

Ikke stærkt nok, men den rigtige retning

De senere års fokus på grøn arealomlægning har haft positiv indflydelse på den danske storks udvikling, men træerne, som storke ikke er så vilde med, gror ikke ind i himlen hos Knud Flensted, der gerne så, at udtagningen af landbrugsjord gik hurtigere.

- Det gør det jo aldrig, men det går i den rigtige retning, og det er det storkebestanden afspejler. Der bliver bedre fødemuligheder og bedre overlevelse og dermed en bedre fremgang for bestanden, siger han.

Storke foretrækker åbne landskaber, enge, græsarealer, gerne med græssende dyr eller høslet, fortæller Knud Flensted. Desuden områder med insekter, græshopper, orme, frøer, fugleunger, mosegrise og markmus.

- Lysåben natur, og det har vi heldigvis fået lidt mere af de senere år med naturgenopretning og udtagning af landbrugsarealer. Vi ser frem til, at vi i de kommende år ser flere landbrugsarealer bliver omlagt til natur som følge af Den Grønne Trepart, og at det faktisk vil være en stor håndsrækning til storkebestanden. Det vil forhåbentlig og formentlig give flere storke i Danmark, lyder der fra biologen.