Lokale kommuner får ”genetillæg” for solceller og vindmøller

- De kommuner, der er bedst til opsætning af sol- og vindenergi på land til gavn for hele Danmark skal naturligvis belønnes for det.

Sådan siger Thomas Danielsen (V), der er fungerende minister for byer og landdistrikter. Det gør han i anledning af, at en pulje på 200 millioner kroner om året nu er blevet fordelt for første gang. Pengene, som dækker 2026, går til 44 kommuner, og de to på Sydhavsøerne er blandt modtagerne.

Der er således 7.451.596 kroner til Lolland Kommune og 1.685.656 kroner til Guldborgsund Kommune.

- Kommunerne kan gøre en forskel for den grønne omstilling. De kommuner, der går forrest med solceller og vindmøller, får nu en belønning, for de går en ekstra mil for resten af Danmark, lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

En form for genetillæg

I Lolland Kommune tager Venstres gruppeformand, Tine Vinther Clausen, imod nyheden med behersket begejstring.

- Vi hilser jo altid penge velkommen, og man kan jo kalde det en form for genetillæg, siger hun og tilføjer, at hun dog forgæves har forsøgt at få svar på, om pengene rent faktisk bliver et plus for kommunen, eller om den så bare får mindre i udligning.

- Og så er det jo stadigvæk ikke en politisk retning for Venstre på Lolland, eller for byrådet i Lolland Kommune, at vi er interesseret i at sætte en masse VE op, for at det skal sendes til København. Vi har jo en politik om, at strømmen skal blive lokalt og skabe vækst og arbejdspladser, siger hun.

Helt overordnet er Tine Vinther Clausen dog glad for princippet om, at staten belønner de kommuner, der lægger jord til solcellerne og vindmøllerne. Men hun havde gerne set, at belønningen var skruet anderledes sammen.

- Det er rigtig fint, man er kommer dertil, at man giver noget til de kommuner, som der tager et ansvar for det store fællesskab. Men set med Venstre Lollands briller er det her kun lige begyndelsen. Der skal drejes meget mere på de håndtag, siger hun og peger på et forslag, som den nationale energikrisestab, Nekst, kom med i februar 2024.

Selskabsskat

Nekst kom således med 27 konkrete anbefalinger, som kunne sætte fart på udbygning af energi fra sol og vind på land, og en af anbefalingerne lød:

”Indtægter fra selskabsskat bør (…) tilgå den kommune, som huser VE-anlæg. I dag kan reglerne indebære, at kommuner med VE-anlæg ikke får del i selskabsskatten fra disse anlæg. Det kan være, når VE-anlægget er ejet af et selskab, som er registreret i en anden kommune og ikke har beskæftigede personer på energianlæggets adresse.”

- Det var foreslået så godt af Nekst, men lige netop det her forslag valgte regeringen at sige, at ”det bryder vi os ikke om”, siger Tine Vinther Clausen, der dog håber, at regeringen vil genoverveje forslaget.

Lolland Kommune er i øvrigt blandt landets absolutte sværvægtere, når det gælder grøn strømproduktion. Kommunen ligger på en samlet andenplads på landsplan med en årlig produktion på 924.947 megawatt-timer fra solceller og landvind. Kun Ringkøbing-Skjern Kommune producerer mere.

Guldborgsund Kommune leverer omkring 154.000 megawatt-timer om året og placerer sig som nummer 28 på landsplan.

Det viser tal fra Green Power Denmarks Energibarometer 2024.

Men den nye pulje skal fremme, at der opstilles endnu mere. Derfor belønner den kun delvis for alt det, der tidligere er opstillet - og derfor er de lokale kommuner ikke blandt dem, der får mest fra puljen.