KV25
Endnu en borgmesterkandidat har meldt sig i forbindelse med kommunalvalget i Lolland Kommune. Det er Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme. Arkivfoto: Anna C. Møhl
Melder sig som borgmester-kandidat
Endnu en byrådskandidat melder sig nu som borgmesterkandidat i Lolland Kommune.
Endnu en byrådskandidat har nu meldt sig som borgmesterkandidat i Lolland Kommune.
I en pressemeddelelse torsdag formiddag oplyser Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme, at hun nu ikke blot er sit partis spidskandidat, men også stiller op som borgmesterkandidat.
Hun annoncerede allerede sit kandidatur i forbindelse med et stort valgmøde i Nakskov onsdag aften (læs mere her), og nu har hun altså bekræftet, at hun er klar til at efterfølge Holger Schou Rasmussen (S) som borgmester, hvis valgresultatet gør det muligt.
Rækken af borgmesterkandidater i Lolland Kommune er i forvejen lang. Udover Holger Schou Rasmussen (S) oplyste Birthe Lauridsen fra Enhedslisten, Henrik Jacobsen fra Konservative, og Tine Vinther Clausen fra Venstre alle på valgmødet, at de hver især er klar til at pege på sig selv som borgmester.
Marie-Louise Brehm Nielsen har i den snart afsluttede byrådsperiode været formand for kommunens ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalg.
- Jeg vil gerne stå i spidsen for et byråd, der bygger
fællesskab - ikke fronter Jeg vil gerne være den, der samler. Vi skal fremad - ikke i ring, lyder det fra Marie-Louise Brehm Nielsen.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst