Minister om livet på Lolland: - Sådan bør det ikke være

Borgerne i Lolland Kommune betaler landets højeste kommuneskat, og for det store bidrag til den kommunale skattekiste får de år efter år nye nedskræringer på den kommunale service. 

- Sådan behøver det ikke at være, og sådan bør det heller ikke være, siger finansminister Peter Hummelgaard (S) til Folketidende.

Ministeren har mandag rykket sit ministerium til Nakskov, hvor han i Havnebygningen gennem hele dagen har taget imod en lang række lokale repræsentanter fra forskellige virksomheder, lokalforeninger, institutioner og fagforbund.

Mindre forskel på serviceniveauet

Hver især er de kommet med ønsker, bekymringer og håb for kommunen. Blandt lollikkerne fylder bekymringen for den kommunale skattekiste meget. I den er der nemlig ikke andet end støv og låneaftaler. Det er på trods af, at skatten er skyhøj for kommunens borgere.

- Vi kan ikke leve med, at der skal være så stor forskel på, hvilken velfærdsservice man modtager, afhængigt af hvilken landsdel man bor i, siger finansministeren om de lollandske udfordringer, og slår samtidig fast, at regeringen jo af samme grund vil have lavet en ny udligningsaftale.

Det er kun seks år siden, at den seneste udligningsaftale trådte i kraft, men den har blot skævvredet forskellen mellem rig og fattig endnu mere. Men gennem mange år har Lolland været ramt af en tsunami af udfordringer. De store udfordringer anerkender ministeren.

Erhvervsbeskatningen giver ikke store indtægter til Lolland, og samtidig pendler mange ansatte ind i kommunen, så indkomstskatten er heller ingen guldfugl. Det er på trods af, at arbejdsløsheden er rekordlav i kommunen. Endelig har landets fattigste kommune mange borgere på overførselsindkomst, og det presser også økonomien.

Holger har været meget vokal om problemet

Men udfordringerne har været kendt længe, uden at man på Christiansborg gjorde andet end at udskrive større og større særtilskud til Lolland Kommune. 

Lolland Kommune har frem til det seneste kommunalvalg haft en socialdemokratisk borgmester (Holger Schou Rasmussen, red.), der ofte har gjort opmærksom på disse uligheder. Hvorfor er der ikke sket noget?

- Jeg har været på mange møder, hvor Holger har været meget, meget vokal omkring det her, og jeg tror, vi alle sammen har været meget bevidste om det, siger Peter Hummelgaard.

- Det er da i høj grad også på grund af Holgers meget ihærdige arbejde med at råbe os op, at vi med sammensætningen af den nye regering valgte at sige, at der er behov for en ny udligningsordning, og fik skrevet det ind i det nye regeringsgrundlag.

En udligningsordning vil dog først være klar i 2029, og inden da kan Lolland Kommune være endt under statslig administration.

Bliver et langt sejt træk

Derfor var dagens mange møder også vigtige for finansministeren. Her kunne han høre, hvad de mange lokale aktører mener, der skal til for at styrke kommunen på den korte bane. Gennemgående blev han da også mødt af en stor optimisme, fortæller han. De lokale tror på, at kommunen og hele området kan udvikles. At der kan komme nye virksomheder, flere arbejdspladser og en stærkere erhvervsudvikling.

- Men det er også et potentiale, som man har brug for statens hjælp til at forløse. Og det vil vi jo også rigtig gerne bidrage med, slår han fast.

Peter Hummelgaard slår fast, at han er meget optaget af at gøre noget ved de geografiske forskelle, der er i samfundet. Men der er intet quick fix. 

- Det bliver et langt, sejt træk. Der er nogle ting, vi skal gøre på den helt korte bane, men det er især det lange, seje, strukturelle træk, hvor vi virkelig skal dreje på de store håndtag.

Hvad det er, der skal ske på den korte bane, og hvor kort den er, vil han ikke sige noget om.

- Nu har vi fået nogle idéer med hjem, og dem må vi jo sidde og kigge på, lyder det fra ministeren, inden han går ind til nye møder i den lollandske særudgave af Finansministeriet.