Det gælder både pendlere mod København og arbejdskraft den anden vej - og her spiller Lollandsbanen en central rolle.
John Hansen
Med Femern-forbindelsen, Storstrømsbroen og elektrificeringen af Sydbanen står Lollandsbanen foran et markant skifte.
- Der vil komme langt mere bevægelse på arbejdsmarkedet. Det gælder både pendlere mod København og arbejdskraft den anden vej, og her spiller Lollandsbanen en central rolle Ifølge regionsrådsmedlem John Hansen (S) ændrer de store infrastrukturprojekter grundlæggende forudsætningerne for den lokale bane.
Det er netop baggrunden for, at Region Sjælland har udarbejdet et idé- og visionskatalog, der peger på mulige veje for Lollandsbanens udvikling i de kommende årtier.
Kataloget er ikke en beslutning, men et oplæg til videre analyser og politiske drøftelser.
Annonce
- Når internationale tog fremover stopper i Nykøbing Falster, giver det kun mening, at Lollandsbanen spiller tæt sammen med den øvrige togtrafik. Det ændrer banens rolle i hele landsdelen, siger John Hansen.
En livsnerve på Sydhavsøerne
Lollandsbanen har i dag halvtimesdrift på hverdage, natbetjening i weekenderne og stigende passagertal. Ifølge John Hansen er banen allerede en afgørende del af den kollektive trafik på Lolland-Falster - og den betydning vokser i takt med de kommende projekter.
- Det er en livsnerve fra Nakskov og Maribo til Falster. For mange er den helt afgørende for at kunne komme til arbejde, uddannelse og videre forbindelser mod København, siger han.
Særligt Femern-forbindelsen forventes at ændre rejsemønstrene markant. Kortere rejsetider kan betyde et mere fleksibelt arbejdsmarked, både mod hovedstaden og mod Nordtyskland.
- Der vil komme langt mere bevægelse på arbejdsmarkedet. Det gælder både pendlere mod København og arbejdskraft den anden vej, og her spiller Lollandsbanen en central rolle, siger regionsrådsmedlemmet.
Kun visioner indtil videre
John Hansen (S) kalder Lollandsbanen for en "livsnerve". Foto: Eva Højrup
Visionskataloget skitserer ti mulige udviklingsspor. Blandt forslagene er direkte tog fra Nakskov til København, flere afgange, bedre samspil mellem tog og busser samt på længere sigt hurtigtog og mulig lokal togdrift over Femern til Lübeck.
Men ifølge John Hansen er det vigtigt at holde forventningerne i ro.
- Det her er ikke noget, man trykker på en knap for at få i morgen. Det er pejlemærker, som kræver grundige analyser af økonomi, kapacitet og passagergrundlag, før der kan træffes beslutninger.
Annonce
Flere af forslagene forudsætter også nye togtyper og større infrastrukturelle investeringer, som først er realistiske mange år ude i fremtiden.
Udfordringen er personale
Selv om visionskataloget rummer store ambitioner, peger John Hansen på, at den største barriere er personale.
- Der er politisk vilje til at prioritere Lollandsbanen. Den største udfordring er helt lavpraktisk: mangel på lokoførere.
Regionen har derfor afsat midler til at uddanne flere lokoførere og planlægger at oprette et ekstra uddannelseshold fra 2026.
- Uden personale kan vi ikke køre flere afgange, uanset hvor gode visionerne er, siger han.
Fastholde før man udvikler
På kort sigt handler det ifølge John Hansen først og fremmest om at sikre stabil drift og fastholde det nuværende serviceniveau.
- Det vigtigste er, at banen kører til tiden, og at folk kan regne med den. Når det er på plads, kan vi arbejde videre med flere afgange og nye forbindelser.
Han peger samtidig på, at pendlere bør inddrages mere aktivt i den videre udvikling.
Annonce
- Det er dem, der bruger banen hver dag, der ved, hvor skoen trykker. Deres erfaringer er vigtige, hvis visionerne skal omsættes til virkelighed.
En større rolle
Region Sjælland understreger, at visionskataloget skal bruges som grundlag for kommende drøftelser - ikke som en færdig plan. Hvilke idéer der bliver undersøgt videre, og hvilke der ender på hylden, er endnu uafklaret.
Men ifølge John Hansen er retningen tydelig.
- Forudsætningerne ændrer sig markant i de her år. Spørgsmålet er ikke, om Lollandsbanen får en større rolle, men hvordan vi bedst udnytter den.