Lolland

Iberisk skovsnegl, spansk skovsneg eller dræbersnegl. Uanset navnet, er haveejere ikke fans af den slimede sag. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Trods dybfrosne haver: Den er ikke til at få bugt med

Offentliggjort

Den er slimet og forhadt. 

Den kobberfarvede dræbersnegl er en pestilens, som mange haveejere håber forsvinder. Og i havekredse gror rygterne om, at den hårde frost omsider skulle få bugt med dræbersneglene. De haveglade krydser haveredskaberne og håber, at minusgrader og langvarig vinter betyder, at de hvide æg får så alvorlige frostskader, at de aldrig klækker.

Man slipper ikke af med et veletableret dyr selv om det er koldt.

Johnny Madsen, naturvejleder i Guldborgsund Kommune

- Jeg kan godt love, at det ikke sker.

Udmeldingen kommer fra naturvejleder i Guldborgsund Kommune, Johnny Madsen.

Om dræbersnegle

Dræbersneglens æg er kridhvide. 

De er tre til fire millimeter i diameter og vil oftest gemme sig lidt under jorden eller under potter og andre fugtige steder.

Trives fint

Den grådige snegl trives ganske fint, og den vender stærkt tilbage. Også selv om vinter, frostgrader, is og snedynger har lagt sig over landsdelen.

- Man slipper ikke af med et veletableret dyr, selv om det er koldt. Måske går den samlede bestand af dræbersnegle ned, men lad os antage, at fire femtedele af dem dør, så vil der alligevel være nogen, der overlever. Så går der en periode, før der igen er en million snegle... ligesom med rotter, siger Johnny Madsen. 

For mange haveejere er Johnny Madsens faglige tilbagemelding trist nyt. Mange ærgrer sig, når sneglene trækker et langt slimspor gennem rosenbedet eller op i højbedet, hvor sæsonens afgrøder bliver spist. Bid for bid.

Indbygget frostvæske

Men der er dyr, som har det svært med langvarig dansk vinter.

Blandt andet blåmejser. De klumper sig sammen i redekasser og dem, der sidder yderst og fryser, bukker under, men de to, som sidder i midten og får varme fra deres familie, overlever.

Insekter er til gengæld nogle standhaftige væsener. 

- De er meget fantasifulde og bruger mange kneb for at overleve. Nogle af dem har frostvæske i kroppen og tilpasser sig ved at gå i dvæle om vinteren, fortæller naturvejlederen.

Advarsel

Søger man informationer om dræbersnegle, dominerer alskens forslag til, hvordan man udrydder det forhadte udyr.

Blandt metoderne er landænder, kanel og hvidløg.

Men der er også skrappere midler. Nemlig gift og fælder.

Den slags advarer Johnny Madsen imod.

- Hvis vi vil af med dræbersneglene, ofres andre snegle.

- Sneglegift tager ikke hensyn til, hvad det er for en snegl, så tag i stedet en dyb indånding og lad sneglene være, anbefaler naturvejlederen.

Kort resumé