Venstre efterlyser plan for, at kommunen når i mål med projekter

Tine Vinther Clausen siger det, allerede inden interviewet går i gang:

- Jeg har ikke løsningen.

Men Venstres gruppeformand og spidskandidat til kommunalvalget ser et problem, hun gerne vil tale om. Et problem, som hun mener, hele byrådet bør drøfte. Et problem, der handler om kommunens udvikling og fremtiden for Lolland.

Som byrådsmedlem og formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har hun på nærmeste hånd oplevet, hvor mange bolde, kommunen har i luften. Hvor mange initiativer, der sættes i gang. Og hun oplever, at der er et enormt fokus på alt det, der skal ske, og som skal udvikle Lolland.

Skal hun hurtig opremse eksempler på, hvad hun tænker på, lyder det:

- Vi skal have revet nogle skoler ned, som vi er fraflyttet i Holeby. Vi har godkendt en plan for udvikling af Nakskov Havn 2050. Vi har gang i en højvandsport i Nakskov Fjord. Vi skal købe jord på Stensø og udvikle det område. Vi har forlandet til turisme. Turismeudvikling i Rødbyhavn i og omkring Bach Gruppens hotelplan. Afkørsel 48, der er gået lidt i stå. Vi skal foretage investeringer i elfærger og nye færgelejer både i Kragenæs og på øerne. Og der er nok mere, siger hun og nævner, at staten jo også har gang i reformer for sundhed, social og psykiatri og arbejdsmarkedet, som skal implementeres, og at kommunen løbende skal tilpasse sig, i takt med at befolkningstallet faldet, og der bliver flere ældre og færre børn.

Der er med andre ord en masse udviklingsprojekter i gang, og det er godt, synes hun. For potentialerne er kæmpestore, så selvom man kan blive forpustet, er det rigtigt at sætte gang i tingene. Venstre har da også bakket op om tiltagene.

Kan få forstoppelse

Men omfanget giver også et problem, synes hun. For der kommer flere og flere nye ting, der skal gøres, men de allerede igangsatte sager skal jo også afsluttes.

- Vi skal jo ikke stoppe noget af det, men vi har en drift, der skal køre i hverdagen. Og på et tidspunkt kan man jo få forstoppelse. Så vi må også sige: Kan vi få det igennem maskineriet? Og hvordan får vi gearet vores organisation til at kunne begge dele, samtidig med at vi også skal tilpasse? Det er en trebenet skammel, der skal balancere, mener hun.

Tine Vinther Clausen siger, at det blandt andet handler om, at byrådet skal huske ikke kun at sætte nye ting i gang hele tiden.

- Hvis vi kun fokuserer på det lange lys, glemmer vi det korte. Og det vil kræve organisationens fulde opmærksomhed at køre med det korte og det lange lys hele tiden. Blænde op og ned. Og hvis Holger (borgmester Holger Schou Rasmussen, red.) og Thomas Knudsen (kommunaldirektør, red.) løber på det lange perspektiv, skal de også have forståelsen af, at dem, der så bliver tilbage og passer resten af butikken, også skal have opmærksomhed i form af økonomi og ressourcer. Det er jo kommunens kerneopgave.

Det er os, der bestemmer

Men oplever du, at der er en forstoppelse, og noget, der ikke bliver til noget?

- Ja, for det kan jo ikke undgås. Alt det, vi beslutter, hver gang vi laver et budgetforlig, kan jo ikke nå at komme igennem fabrikken. Som udvalgsformand og som gruppeformand kan jeg se, at forstoppelsen er der.

Hvor ser du det?

- Jeg ser det i, at vi ikke kan presse mere igennem i lokalplaner. Det er jo meget store ting, som også tager tid med borgerinvolvering, og vi har jo virkelig en organisation, der er oppe i gear. Men når vi går i gang med Sejlet (det store erhvervsområde ved elementfabrikken i Rødbyhavn, red.) og ansøgningen om at blive industripark - som jeg helt klart synes, at vi skal gå med - bliver vi nødt til at have en organisation, der er dedikeret til det, så vi ikke tager hverdags-driftens folk væk og flytter over i vækstsporet.

Men er det en opgave for byrådet? Er det ikke administrationen og forvaltningen, der skal sige: ”Det har vi ikke ressourcer til?” Eller: ”Hvis vi skal det her, så er vi nødt til at ansætte nogle flere”?

- Man kan sagtens sige det som direktør eller sektorchef, men det er også et ansvar, der ligger på det politiske niveau, for det er jo os, der bestemmer, hvor vildt vi skal løbe. Og vi skal ikke løbe så vildt, at det løber løbsk. Så jeg synes, det hænger sammen. Der er jo også økonomi, så man bliver nødt til at være så realistisk som byrådspolitiker, at man ikke siger: ”Vi bliver bare ved at sætte i gang. Så er der nok nogen, der råber stop”. For hvis man bliver ved med at fylde på tallerkenen, så løber det jo på et tidspunkt ud over siden. Vi skal huske realismen. Det skal også kunne lade sig gøre.

Gør tingene færdigt

Men hvad så? Er det bare sådan en opfordring til, at ”Vi skal også huske at tænke os om”? For ja, det skal man jo. Eller siger du: ”Nu skal vi lade være med …”?

- Man skal være bevist om, at ting tager tid. Så i stedet for, at man siger ”Så skal vi også lige det”, ”og så skal vi det”, så har vi også et politisk ansvar i vores bestillinger til at sige ”Ja, ja, men vi bestilte også fire ting i går. Er der så noget af det, vi ikke vil have?” Ellers er det hele jo i ordre, og så får vi forstoppelse. Så der skal være en bevidsthed om, at det, vi sætter på skinner, ikke kører af sporet. Og den samtale synes jeg, at vi mangler at have.

Går vi så ind i en valgkamp nu her, hvor Venstre ikke stiller forslag om noget som helst, for nu skal vi have ro på?

- Ja, på sin vis. Men vi kommer til at stille forslag om noget, der skal gøres færdigt, siger hun og nævner sagen om de manglende parkeringspladser ved Dodekalitten.

- Der kommer Venstre til at byde ind med de penge, der ser ud til at mangle, så vi kan få det gjort færdigt. Og det er bare et lille eksempel, siger Tine Vinther Clausen og viser den kaffekop, hun sidder med i hånden under interviewet.

På siden af den står der: ”Det er ingen kunst at få idéer. Kunsten er at føre dem ud i livet.”