70 procent dyrere at komme i skole

Baggrunden for forslaget er regeringen og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi, der lægger op til en besparelse på 75 millioner kroner på transportudgifterne til uddannelserne.

 

- I forvejen synes eleverne, at det er besværligt at komme til skole, hvis man bor uden for byerne, siger uddannelseschef for de HHX studerende på Udannelsesinstitutionen CELF Helle Holst. Jeg kan godt blive bange for at nogle elever dropper ud.

- Hvis man som elev i forvejen oplever, at busser og tog ikke passer sammen og det så oven i købet bliver dyrere at benytte, kan vi frygte at nogle simpelthen opgiver deres ungdomsuddannelse. - Vi kan tydeligt se, at de unge som er fyldt 18 år gør hvad de kan, for at skaffe sig mulighed for, at kunne købe en bil. Det resulterer i, at nogle arbejder meget ved siden af skolen, for at have råd til en bil, for at lette transporten. Eller nogle er så heldige, at forældrene har råd til at lægge bil til. Men det er en skævvridning at det mest praktiske for de unge er at have en bil for at kunne komme i skole, siger uddannelseschefen.

 

Næstformanden for det østdanske trafikselskab Movia, Knud Larsen siger til Dagbladet, at han ikke tror, at forslaget om at hæve prisen for uddannelseskort til kollektiv trafik med op til 70 procent bliver vedtaget. - Jeg opfatter det her som en gevaldig smutter, siger han til Dagbladet.

 

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, mener, at det er diskrimination af unge i forskellige dele af landet, og at det er i strid med regeringens målsætning om at få flere igennem en ungdomsuddannelse.

- De steder, hvor der er langt til uddannelse, vil det helt givet få konsekvenser for de studerende, fordi de er afhængige af transporten. Og jo højere betalingen er, jo mere vil det berøre de ressourcesvage, siger han til Ritzau.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) mener stadig, at de unge får stor økonomisk støtte.

- Vi har stadig et land, der understøtter uddannelse, og vi betaler fortsat mange penge til befordring. Hvis jeg havde frygtet, at det ville betyde, at færre tog en uddannelse, ville jeg aldrig have gennemført det, siger hun til Ritzau.

- Det er et ønske om at tilvejebringe ressourcer, hvor det gør mindst ondt. Vi har ikke ønsket at skære i kvaliteten, så derfor må de unge bidrage lidt mere til transporten selv, siger undervisningsministeren.