Barn under krigen

"Mine forældre og os fem søskende boede i huset - nabo til Højmølle Kro. Nu ligger huset højt oppe, vel cirka tre meter over vejens niveau.

I 1940 gik vejen lige udenfor vores stuevinduer, så vi kunne se, hvad der skete ude på vejen. Kroen, der var en godt besøgt landevejskro, tilhørte min gudmor Mathilde Rosenquist. Vejen var hovedvej 2 der går fra Gedser til København.

Min far var fyrbøder på Fælleshåb Andelsmejeri, det der nu hedder Arni. Jeg er født i 1934 og var derfor kun seks, år da krigen brød ud, men husker da en del fra krigens tid.

Den 9. april 1940.

Det var mandag morgen og solen skinnede til en rigtig forårsdag. Min far var som sædvanlig gået på arbejde, han mødte altid omkring klokken 5- 5.30, han skulle have tryk på dampkedlerne, inden mejeriet kunne starte.

Min mor kom pludselig styrtende ind til os drenge, min søster var ikke hjemme, og var meget oprevet ”tyskerne kører nede på vejen”, vi sov på første sal, ”nej det passer ikke,” sagde min ældste bror, der var 20 år ”det er de danske soldater, der holder øvelse ”

”Nej” sagde min mor ” kom ind og se. De har tyske nummerplader på”.

Og rigtigt var det, det var tyske soldater!

Vi kom hurtigt i tøjet og ned i stuen, hvor vi kunne betragte hele optoget på nært hold. Vi havde hørt om at krigen kunne komme, men i så fald ville kirkeklokkerne i Ønslev Kirke ringe for indkaldelse til mobilisering, hvorefter alle unge mænd skulle møde på deres respektive tjenestesteder. Jeg kan ikke huske, om jeg hørte kirkeklokkerne.
 

De første tyskere, vi så kom på motorcykler med fuld udrustning, det var motor- ordonnanser der drønede rundt og skulle vise vej. Der var dog nogle få biler med officerer med. Det var en hovedfærdselsåre, der gik over Storstrømsbroen og videre op over Sjælland og direkte til hovedstaden, der jo var målet i første omgang.

Der er en sjov ting i forbindelse med Storstrømsbroen, der var vigtig for trafikken på hovedvejen. Nogen tid før krigen havde Højmølle kro haft besøg af en tysk bus, som foregav at være en reklamebus for ure, men denne bus havde en noget speciel opgave, netop at kontrollere vejstrækningen og især sådan noget som broer.

Efter ordonnanserne kom så soldaterne i lange kolonner i fuld udrustning. De var sat i land i Gedser, så vidt jeg ved, fra en ordinær færge.

Der var tunge køretøjer med svært skyts, der var lette biler med officerer, der var lange marchkolonner med menige soldater med fuld oppakning det vil sige geværer, stålhjelme, gasmasker, bajonetter samt personlig udrustning som kogegrej og soigneringsting.

Alle veldisiplinerede der holdt kolonnerne, tysk præcision.

De medbragte også feltkøkkener der var i fuld gang, vi kunne se at det røg op af skorstenene. Det hændte af og til, at de kom til vores dør for at få vand til de ”gule ærter”, de havde i gryden. Ved Fælleshåb gjorde de ofte holdt, for der kunne de få mælk, ost og smør og det var jo guf. Nogle holdt også ind ved Højmølle kro, og her købte de æg, som de spiste rå.

Mine brødre skulle jo af sted, min ældste bror på arbejde som elektriker, de to andre i skole, alle i Nørre Alslev. De tog deres cykler og kørte op langs kolonerne af tyske soldater, der smilede og nikkede til dem.

Vi så jo også enkelte voksne danskere, der kørte op og ned af kolonnerne med højre arm hævet udstrakt, men hvorfor, det forstod jeg ikke rigtigt.

Min ældste bror blev på jobbet, men de to andre blev sendt hjem igen, skolen kunne slet ikke håndtere, at der nu var krig i Danmark, så de kørte hjem igen.

De næste døgn gik med, at der kom den ene kolonne efter den anden, men nu var det ikke mere elitesoldater, der kom, men en form for forsyningstropper, de kom med hestevogne, hvor der var alle former for grej, mange med halm, hvor de havde der madforsyninger, andre med deres udrustning som eksempelvis ammunition til deres våben.

Vi så naturligvis også de lavtgående fly, der ustandselig fløj op langs kolonnerne. De fløj så lavt, at vi kunne se piloterne, men hørte ikke at de affyrede et eneste skud. Som fortalt skulle de over Storstrømsbroen. Jeg har ikke selv oplevet det, men det er blevet mig fortalt, at kolonerne gjorde holdt, inden de gik ud på broen, for man var ikke sikker på, at broen kunne holde til de svingninger, der kunne opstå såfremt hele kolonner gik i takt over broen - derfor passeredes ude af trit, men med tysk grundighed.

Al den trafik blev faktisk ved i flere dage, men sluttede dog.

Vi oplevede krigen på godt og ondt. Senere på året kom der en gruppe tyske soldater til Højmølle kro som observationsposter, flinke mennesker, som vi havde en del kontakt til.

Men værre gik det senere, da min bror blev taget af Gestapo. Men disse oplevelser er en helt anden historie som nok skal blive beskrevet.”

Se flere billeder - KLIK HER