Også på Færøerne er der udskrevet valg i utide, og der er udsigt til et drama om øernes fortsatte politiske kurs.
Umiddelbart kastede lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandspartiet) håndklædet i ringen, da han mistede sit flertal i Lagtinget.
Det skete efter fyringen af landsstyreformanden for udenrigsanliggender, Jenis av Rana fra det kristelige Centerpartiet. Han satte hælene i i en sag om rettigheder til børn i homoseksuelle forhold.
Men ifølge Hallbera West, adjunkt i statskundskab ved Færøernes Universitet, er der mere på spil.
- Der venter også den politisk betændte sag om et omdiskuteret fiskerisamarbejde med Rusland, som skal genforhandles midt i Ruslands krig i Ukraine. Måske forsøger lagmanden ved at udskrive valg at sende sagen videre til den næste regering, siger hun.
Færøernes fiskeriaftale med Rusland betyder, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske torsk i Barentshavet. Til gengæld kan russiske skibe fange blåhvilling i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.
Aftalen har eksisteret siden 1977 for et år ad gangen. Den nuværende aftale udløber ved årsskiftet - med mindre den genforhandles som vanligt. Men det var før Ukrainekrigen.
En anden stor udfordring, som næste regering står med på Færøerne, er forhandlinger om en ny finanslov.
- På Færøerne er de venstreorienterede partier typisk mere økonomisk ansvarlige end de borgerlige. Og der har allerede været en masse kritik af regeringens økonomistyring fra Færøernes Økonomiske Råd.
- Med et valg, som skulle komme næste år, går der ofte yderligere uansvarlighed i forhandlingerne. Det slipper lagmanden også for ved at udskrive valg inden, siger Hallbera West.
Også Árni Gregersen, freelancejournalist og politisk kommentator på Færøerne, forventer, at økonomien med inflationen og de høje renter vil fylde i valgkampen.
Han peger på infrastrukturen på Færøerne som et andet fast valgtema. Det seneste år er der lavet to tunneler for tre milliarder.
- Den sidste store ø, man ikke kan køre til i dag, er Suduroy, hvor der bor omkring 5000. Der har man snakket om at lave en undersøisk tunnel, som vil koste mellem 3 og 6 milliarder. Jeg tror, at det bliver en del af valgkampen, siger han.
Hvordan valget falder ud, er svært at vurdere. Som i Danmark kan det ende med sonderinger hen over midten, som dog ikke er unormale på Færøerne.
De seneste fire færøske regeringer har dog ført blokpolitik til højre eller venstre.
- Der kan måske blive en koalition ud af det liberale Sambandspartiet og Socialdemokratiet plus et af de mindre partier. Hvis de to store ikke får flertal alene, siger Árni Gregersen.
Et andet stort parti - Folkeflokken - er i så store vanskeligheder, at formand Christian Andreasen torsdag trådte pludseligt tilbage som leder og helt vil forlade Lagtinget.
- Der er totalt splid i partiet. Andreasen har kun siddet på posten i otte måneder, men har ikke haft opbakning i gruppen i Lagtinget, siger Árni Gregersen.
Valget på Færøerne skal finde sted 8. december.
/ritzau/
Sådan endte Færøernes seneste valg
* Fólkaflokkurin (Folkeflokken) - 8 mandater.
Liberalkonservativt parti. Kan sammenlignes med De Konservative i Danmark.
* Sambandsflokkurin (Sambandspartiet) - 7 mandater.
Et liberalt parti, som på Christiansborg har tradition for at følge partiet Venstre.
* Javnadarflokkurin (Socialdemokratiet) - 7 mandater.
* Tjodveldis (Republikanerne) - 6 mandater.
Partiets hovedformål er at få gjort Færøerne til en suveræn nation.
* Midflokkurin (Centerpartiet) - 2 mandater.
Har i Danmark et fællesskab med Kristendemokraterne.
* Framsókn (Fremskridt) - 2 mandater.
Beskriver sig selv som et liberalt nationalparti.
* Sjálvstýri (Selvstyrepartiet) - 1 mandat.
Socialliberalt midterparti. Går ind for færøsk selvstændighed i form af en gradvis løsrivelsesproces.
Kilder: Fonyhedsbureau.dk, kvf.fo og logting.fo.
/ritzau/
Færøerne og rigsfælleskabet
* Færøerne og de omkring 50.000 indbyggere er en del af rigsfællesskabet. Øerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.
* Færøernes parlament er Lagtinget, der siden 2008 har haft 33 medlemmer. Færøerne er i dag én samlet valgkreds.
* Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.
* Lagmand siden 2019 er Bárður á Steig Nielsen fra det borgerligt-liberale parti Sambandsflokkurin.
* Færøerne er ikke medlem af EU, men er repræsenteret af to medlemmer i Folketinget i København.
Kilder: Wikipedia, Politiken og Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Tom og lokalsamfundet sendte en redningskrans og fik et nyt hus tilbage
Kontrol udløste adskillige sigtelser
Vandet var populært hos årets studenter
NFH-træner ser muligheder for at gå videre
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Medie: Lollik savnet efter kæntring