De seneste år har dansk politik og i særdeleshed den borgerlige blok været i opbrud.
Venstre er gået sammen med Socialdemokratiet og Moderaterne i regering, som dog ifølge meningsmålingerne ikke er nogen voldsom populær sammensætning.
De blå partier er begyndt at tænke i nye baner i håbet om at vælte Mette Frederiksen (S) af tronen som statsminister.
Liberal Alliance har efterhånden indtaget positionen som det store borgerlige parti uden for regeringen. Her har formand Alex Vanopslagh blandt andet åbnet for De Radikale - måske endda Moderaterne - i en regering med Liberal Alliance.
Det samme har De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, for nylig gjort.
Ifølge Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, skal udmeldingerne ses som et intensiveret forsøg på at få skabt et borgerligt alternativ til den nuværende regering. Måske også med partier, der ikke definerer sig som klassisk borgerlige.
- Der er stadig et stykke vej til et flertal uden om regeringen. Men Liberal Alliance er i dag store.
- Det virker som om den opposition, man måske har manglet på blå side, er ved at samle sig omkring Vanopslagh især, siger han.
Alex Vanopslagh intensiverede i slutningen af december flirten med De Radikale og politisk leder Martin Lidegaard.
De to har et "glimrende samarbejde" og kunne lave noget rigtig godt på reformdagsordenen, lød det dengang.
Det var her, han nævnte, at midterpartiet Moderaterne kunne være en del af en ny regering.
Sågar Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har sagt, at han ”i en nødsituation” ville kunne være parlamentarisk grundlag for en centrum-højre-regering, hvor den ellers erklærede fjende, De Radikale, er med.
Sidste weekend var De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, i DR’s podcast "Slotsholmen". Nogenlunde samme tanker har han. De Radikale og Moderaterne må godt være med.
- Tiden er en anden. Der er flere partier, og jeg har personligt det håb, at Danmark bliver borgerligt ledet, og at vi kan lave en regering, som har et centrum-højre-skær over sig, sagde Søren Pape Poulsen til DR.
Faktisk aflivede Pape drømmen om en ren blå regering.
Ifølge Kasper Møller Hansen er det særligt Mette Frederiksen som et midtersøgende samlepunkt, der har udfordret de blå.
- På den måde kan man sige, at hun har spist af den borgerlige kage. Både i forhold til udlændingepolitikken og måske også på noget af den økonomiske politik.
Men de blå partier ser muligheder i regeringens upopularitet.
Der er stadig et stykke vej at gå for De Konservative og Dansk Folkeparti, der ikke er nær tidligere tiders størrelse, men den borgerlige oppositionen er til gengæld begunstiget af Liberal Alliances succes.
Den succes kom tydeligt til udtryk, da der for nylig blev afholdt skolevalg, hvor partiet løb med en stor samlet sejr.
Ifølge Rune Stubager, valgforsker på Aarhus Universitet, er der god grund til det:
- Hvis du er blå vælger og ikke har fast forankring, hvilket de unge ikke har, så tænker man, at her går det godt. Her vil jeg være med.
De blå afventer dog også, hvad Venstre og partiets nye formand, Troels Lund Poulsen, vil.
Vil han søge at fortsætte midterregeringen, eller vil han tilbage til blå blok?
Indtil videre har Troels Lund Poulsen ikke afvist at vende tilbage.
Kasper Møller Hansen peger på, at regeringen er i defensiven og lige nu først og fremmest forsøger at positionere sig selv til et kommende valg.
Derfor holder Venstre mulighederne åbne.
- Især Venstre ligger et helt andet sted, end de er vant til og i forhold til deres selvforståelse. Venstre bliver tvunget til at finde måder at håndtere den tilbagegang på, siger Kasper Møller Hansen.
/ritzau/
Sådan er partiernes kampform
SVM-regeringen står samlet til 36 procent svarende til 64 mandater i den seneste Voxmeter-måling fra 5. februar. Ved valget i 2022 fik de tre partier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samlet 89 mandater.
Stærkest i regeringen står stadig Socialdemokratiet med 21,1 procent svarende til 37 mandater. Venstre ligger på 9,4 procent svarende til 17 mandater, mens Moderaterne står til 5,5 procent svarende til 10 mandater.
De fire blå partier uden for regeringen – Liberal Alliance, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti – står samlet til 34,1 procent svarende til 60 mandater. De fik ved valget samlet 49 mandater.
Her er Liberal Alliance den klare topscorer. Partiet står til 15,9 procent svarende til 28 mandater. Ved valget i 2022 fik partiet 14.
De Radikale, der kan gå både den ene og anden vej, når det gælder rød eller blå blok, står til 4,5 procent af stemmerne lige nu svarende til syv mandater.
Valget skal senest afholdes i efteråret 2026.
Kilde: Voxmeter.
/ritzau/
Seneste artikler
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Sundhedsminister efter Lolland-besøg: - Jeg får da lyst til at flytte herned
Kvinde amok på betjente
Annonce: Sådan vælger man den rette bilforhandler i Slagelse til køb, bytte og service
Ombudsmand beder om nyt svar i sag om avisboykot
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Nu indtager de Bjørneskoven
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Nyt museum i nakskov åbner med fjord-oplevelser