Borgmestre har lang ønskeliste til ny Robin Hood-reform

En kommende reform af udligningen i kommunernes økonomi, der fordeler milliarder af kroner mellem rige og fattige kommuner, ventes med spænding af borgmestre i hele landet.

Reformen er på dagsordenen 12. december, hvor mange af landets borgmestre samles til topmøde i Middelfart.

Borgmester i Favrskov Kommune Lars Storgaard (K) er en af dem, der ofte har kritiseret den nuværende udligningsreform for at være uretfærdig.

- Vi gør jo alt det rigtige i Favrskov. Vi har meget lav arbejdsløshed, vi har vækst, vi har nogle af de laveste udgifter på administration, og vi har lave udgifter på børn og skole og ældre. Men alligevel bliver vi fattigere.

- Og det er jo på grund af nogle af de kriterier, der er i Udligningsreformen, siger Lars Storgaard.

Regeringen har varslet, at det kommunale udligningssystem skal have et eftersyn i forlængelse af Sundhedsreformen, som har konsekvenser for kommunernes økonomi.

Et kommissorium for arbejdet skal være klar i midten af 2025.

Det er interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd, der samler borgmestrene til topmøde.

- Vi håber, at der kan komme nogle indspark til kommissoriet ud af det, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Vi har behov for at se på kriterierne i udligningen. Det skal ikke være millimeterretfærdighed, men der bør være mulighed for nogenlunde samme service i alle kommuner, siger han.

Han nævner, at den kommunale service påvirkes eksempelvis af befolkningstætheden.

- Jo mere spredt folk bor, desto flere centrale enheder af forskellige servicefunktioner er man nødt til at have. Befolkningstæthed tæller kun én procent i kriterierne i dag, siger Steffen Damsgaard.

Udligningen er en gevinst for stort set alle landets kommuner.

Størst gevinst får Lolland Kommune, som i 2023 fik et samlet udlignings- og tilskudsbeløb på 50.251 kroner per borger, mens man i den anden ende af skalaen i Gentofte afleverede 40.732 kroner per borger.

I 2023 var det 9 ud af landets 98 kommuner, som afleverede penge i udligningsregnestykket. Alle i og omkring hovedstadsområdet.

En lang række kriterier ligger til grund. Blandt andet hvor mange børn, ældre og ledige, der er i kommunen.

Udligningen er et tilbagevendende politisk stridspunkt. Flere ministre har gennem tiden påpeget, at det er umuligt at gøre alle kommuner tilfredse.

Den nuværende model blev vedtaget i 2020.

Ifølge borgmester i Hedensted Ole Vind (V) har man i kommunerne "i den grad øjnene stift rettet mod udligningsreformen og den analyse, der nu skal være".

- Kommunerne står mere og mere sammen og har behov for, at der kommer ikke bare en analyse, men også en helt ny reform, siger han.

Projektchef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) Niels Jørgen Mau Pedersen har lavet flere analyser af det kommunale udligningssystem.

Der kan ifølge ham være flere gode grunde til at se på udligningen igen.

Blandt andet fordi antallet af særlige tilskud er steget. Det øger kompleksiteten af udligningssystemet, fortæller han.

- Det var nærliggende at se på, om der ikke var nogle af de tilskud, som kunne løses via det generelle system, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

I år er der 21 særlige tilskudsordninger.

Det er eksempelvis "Tilskud til udsatte ø- og yderkommuner", "Tilskud til udsatte hovedstadskommuner", "Tilskud til kommuner med høj kriminalitet i boligområder" og "Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen".

Dertil kommer en pulje på 800 millioner kroner, som særligt vanskeligt stillede kommuner kan søge. 44 ud af landets 98 kommuner søgte om at få del i midlerne i 2025. 22 kommuner fik ja.

- Det er et ret stort beløb at skulle fordele i en særtilskudspulje, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Ifølge borgmester Ole Vind er systemets kompleksitet en del af problemet.

I Hedensted er man gået fra at modtage knap 17.000 kroner per borger i 2021 til godt 13.000 i 2023.

- Rigtig meget af udligningen er jo en form for sort boks. Der er få mennesker i Danmark, der kan gennemskue systemet, og vi har meget svært ved at forklare borgerne i kommunen, hvorfor vi ender med at tabe på det, siger han.

/ritzau/

Alle landets borgmestre støtter Ole Vinds opråb