Danmarksdemokraterne opfordres til at droppe CO2-afgift og finde ny mærkesag

"Nej tak til en CO2-afgift" har været et mantra og en mærkesag for Danmarksdemokraterne længe.

Og det bliver det ved med at være, når en aftale om den grønne trepart er forhandlet på plads, og en CO2-afgift på landbruget bliver til virkelighed.

Det siger Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen, forud for partiets landsmøde på lørdag.

- Vi er så inderligt meget imod det her, så vi kommer til at fortsætte debatten lang tid endnu.

- Når aftalen kommer, så starter problemerne for landdistrikterne. Så vi vil blive ved med at pointere, hvorfor det er en dårlig idé og stille spørgsmål til ministrene, siger hun.

I øjeblikket forhandles den grønne trepart af regeringen og en række andre partier.

Danmarksdemokraterne trak sig fra forhandlingerne i september, fordi partiet ikke kunne gå med til en CO2-afgift for danske landmænd.

Der er ifølge Susie Jessen stor modstand mod afgiften uden for de større byer i Danmark.

- Jeg tror, at de fleste mennesker, der bor ude på landet - og som nu skal se ind i, at regeringen igen laver skadelig politik for landdistrikterne - er glade for, at vi tager denne her kamp, siger ordføreren.

Men den opfattelse står Danmarksdemokraterne alene med, mener Erik Holstein, der er politisk kommentator på Altinget.

- De tror, at det stadig er noget, som folk går op i. Men sagen er, at der ikke har været tegn på, at landbruget som sådan er imod den grønne trepart. Vi har ikke set nogle store traktordemonstrationer, siger han.

Det er ifølge ham den helt forkerte vej at gå.

- Sagen er ved at være politisk død. De må indse, at modstanden mod CO2-afgiften gav dem nogle point i en periode, men nu er der ikke mere krudt i den dagsorden, siger Erik Holstein.

At den grønne trepart snart bliver forhandlet på plads, skal ikke ses som et nederlag for Danmarksdemokraterne.

- Det er ikke sådan, at de går ned med flaget, fordi CO2-afgiften ikke er aktuel længere, men de skal indse, at den havde sin tid, og nu skal de videre, siger den politiske kommentator.

Han fremhæver også, at partiet ligger stabilt i meningsmålinger.

Den seneste måling fra Voxmeter for Ritzau viser, at Danmarksdemokraterne i øjeblikket ligger til at få 9,9 procent af stemmerne. Ved valget i 2022 fik partiet 8,1 procent.

Alligevel er det ifølge Erik Holstein på tide, at partiet koncentrerer sig om andre mærkesager. Et oplagt bud er et bredere fokus på landdistrikterne.

- Der er stadig en masse utilfredshed i landdistrikterne. Så i forhold til den dagsorden er der jo rigtig meget at komme efter, siger han.

Desuden kan partiet skrue op for retorikken på udlændingeområdet, hvor formand Inger Støjberg i mange år har markeret sig.

Det mener Susie Jessen, at man allerede gør og hele tiden har gjort.

- Vi har fire store mærkesager, som vi har haft fokus på fra dag ét, og vi har tonsvis af forslag inden for de her mærkesager, siger hun.

Danmarksdemokraternes fire fokusområder omhandler blandt andet netop vækst i landdistrikter og en stram udlændingepolitik.

- Så vi har jo ikke kun talt om CO2-afgiften, siger Susie Jessen.

/ritzau/