Danske støttekroner til frit Grønland afhænger af forhandlinger

Den økonomiske støtte fra Danmark til Grønland efter en selvstændighed vil afhænge af forhandlinger.

Nok er det grønlandske selvstændighedsønske flammet op, og et bredt udsnit af Grønlands partier står bag regeringsleder Múte B. Egedes ønske om snart at bryde fri af ”kolonitidens lænker”.

Men et helt afgørende forhold for en grønlandsk selvstændighed er stadig fraværende i den intensiverede debat:

Kan Grønland regne med, at en økonomisk støtte fra Danmark fortsætter helt eller delvist efter en selvstændighed?

Den danske regeringstop afviser at forholde sig til det spørgsmål inden en eventuel forhandling og henviser til selvstyrelovens drejebog.

- Man træffer, hvis det er det, man vil på et tidspunkt, en beslutning. Så er der en forhandling, og så er der en folkeafstemning omkring det. Og det betyder, at hvis vi når dertil, så påbegynder vi først forhandling derefter, og derfor begynder jeg den ikke med dig nu, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) til Ritzaus udsendte.

Udtalelserne falder under et interview med Mette Frederiksen, mens statsministeren flyver hjem fra et møde med Englands premierminister, Keir Starmer, i London tirsdag aften.

Kombinationen af et voksende grønlandsk pres for selvstændighed og en territoriesøgende Donald Trump har gjort regeringens håndtering af rigsfællesskabet til en delikat sag.

Det danske bloktilskud på 4,3 milliarder kroner og yderligere driftsopgaver for flere milliarder er centralt for grønlændernes levestandard, og den økonomiske situation for borgerne er et afgørende parameter for selvstændighedsønsket.

Ifølge en meningsmåling, Berlingske og den grønlandske avis Sermitsiaq har lavet, mener 55 procent af grønlænderne, at Danmark er forpligtet til at fortsætte støtten efter selvstændighed.

Men spørgsmålet er, om Danmark ønsker at fortsætte støtten.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tidligere svaret Ritzau, at det er en ”præmatur” snak.

Han understregede dog, at en ultimativ selvstændighed i princippet vil indebære, at man også er økonomisk uafhængig af andre lande.

Statsminister Mette Frederiksen vil dog gerne gøre opmærksom på, at Grønland har mange andre veje til at sikre sig økonomisk end den danske støtte.

- Jeg ved, at der er et meget stærkt ønske i Grønland, og at det har der været længe, i at få bredt sin økonomi ud på flere områder, siger Mette Frederiksen.

Det har hun stor forståelse for.

- Sådan har ethvert land og regering det, at man ønsker, at der skal være flere kilder til sin indtjening – også på eksportsiden – fordi det er med til at robustgøre både ens land og økonomi, siger Mette Frederiksen.

Grønland er rig på mineraler og fisk, og i parlamentet Naalakkersuisut er man optaget af at maksimere indtjeningerne herfra.

De rige naturressourcer kan dog stadig ikke bære den grønlandske økonomi selv, og milliarderne fra Danmark er derfor en central forudsætning for rigsfællesskabet.

Det oplevede Grønlands ligesindede på Færøerne i år 2000.

Her var der vind i sejlene hos selvstændighedsbevægelsen, der dog blev mødt af hårde realiteter under forhandlinger i Statsministeriet.

Færøerne var frie til at løsrive sig, men bloktilskuddet ville forsvinde på fire år.

Det satte en stopklods for selvstændighedsbevægelsens arbejde.

Direkte adspurgt, om Mette Frederiksen i lyset af denne historik vil oplyse grønlænderne om samme emne inden en folkeafstemning, henholder hun sig til en officiel proces.

- Af helt principielle årsager går jeg ikke ind i nogen form for scenarie eller nogen form for forhandling af, hvad der måtte ske, hvis og hvis og hvis, siger hun.

/ritzau/