Diplomater og politikere forbereder sig på begge udfald af valget i USA
Tidligere statsminister - og nuværende udenrigsminister - Lars Løkke Rasmussen mødte Donald Trump, kort tid efter at han var blevet indsat som præsident første gang. Rådgiver Jacob Bruun var tæt på forløbet - og fortæller, at der blev spillet på Trumps danske familieaner. (Arkivfoto). Foto: Carlos Barria/Reuters
På Christiansborg, i embedsværket og i diplomatiet gøres forberedelser til valget i USA. En ambassadør, en tidligere rådgiver og en politiker fortæller hvordan.
Ritzau RitzauFrederik F
Ritzau Ritzaude, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Harris eller Trump?
Det kan få stor betydning for Danmark, hvem der bliver præsident i USA - politisk, diplomatisk og økonomisk - og derfor skal Danmarks top være klar til alle scenarier.
Men hvordan skal man forberede sig?
I amerikanernes magtpolitiske centrum, Washington D.C., sidder den danske ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen.
For et år siden fastsatte ambassadøren en ambition, hvad angår Republikanerne, fortalte han i september til Altinget.
Annonce
Hver gang Jesper Møller Sørensen skulle mødes med en demokrat, skulle han mødes med fire eller fem republikanere.
Han uddyber over for Ritzau, at han har et godt kendskab til nuværende præsident Joe Bidens folk.
De fleste af Demokraterne er bosiddende i Washington, men mange republikanere bor langt væk fra hovedstaden, så dem skal man arbejde lidt mere for at nå.
Desuden er det svært at forudsige, hvem Donald Trump vil vælge i centrale stillinger, hvis han vinder valget 5. november.
- Derfor har det været vigtigt for mig at have snøren ekstra langt ud, om jeg så må sige, siger ambassadøren.
Jesper Møller Sørensen fortæller om forberedelser, der står på flere ben.
Der skal etableres gode relationer med de rigtige personer i begge lejre. Der skal skabes et kendskab til persongalleriet hos de to partier, og så skal danske interesser selvfølgelig forsøges tilgodeset:
- Det er jo essensen af en diplomats arbejde. I det hele taget er min fornemmelse, at Danmark i begge lejre har et rigtig godt navn i denne tid, siger Jesper Møller Sørensen.
Han mener, at det nok blandt andet skyldes Danmarks bidrag og lederskab, når det gælder Ukraine.
Han beretter om en pæn adgang til centrale politiske aktører i USA. Men allerede nu kan han mærke, at politikerne har mindre tid til at tale med diplomater, efterhånden som valget rykker tættere på.
Annonce
På selve valgaftenen regner Jesper Møller Sørensen ikke med at skulle rende alt for meget rundt.
Han regner med en aften som den, han havde i 2008, da han - fra et lokalt værtshus i Washington, hvor han dengang var medarbejder på ambassaden - så Barack Obama vinde.
- Jeg tror, at jeg vil gentage det. Men det bliver nok ikke helt så sent som i 2008, for jeg skal jo nok hjem og indrapportere valgets resultat lidt senere på aftenen.
En anden, der ved lidt om at forberede sig på et amerikansk valg - og i særdeleshed på Trump - er Jacob Bruun, som var særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da Løkke var statsminister i efteråret 2016, hvor Trump vandt valget første gang.
Kort efter at Trump var blevet indsat, kom Løkke på besøg i Det Hvide Hus. Og her havde Løkke, Bruun og resten af holdet tilrettelagt en særlig taktik for at få en relation med den nyvalgte præsident.
Trump har nemlig langt ude danske aner, og det spillede Løkke på for et etablere en god relation.
- Det har jo ikke noget med politik at gøre. Men i USA betyder ens aner mere end mange andre steder. Det er jeg ikke sikker på, man nødvendigvis havde gjort med andre præsidenter.
Ifølge Bruun var det dog ikke sådan, at regeringen i sine magtfulde udvalg sad og holdt møder om det amerikanske præsidentvalg eller Trump. Man kan jo alligevel ikke styre det.
- Men det er klart, at man forbereder sig på de mulige udfaldsrum.
I det danske Folketing er Udenrigsudvalgets medlemmer i gang med at læse op på det såkaldte Project 2025.
Annonce
Det er en stærkt konservativ plan, som Trump tager afstand fra, men som Demokraterne beskylder ham for ville køre en politisk drejebog efter.
Således er en større svensk rapport om de dele af Project 2025, der omhandler ligestilling og reproduktive rettigheder, blevet tilsendt medlemmer af udvalget.
Den konservative amerikanske tænketank Heritage Foundation står bag projektet.
Enten Kamala Harris eller Donald Trump vil indtage Det Hvide Hus 20. januar næste år. Hvem af dem det bliver, kan få betydning for Danmark. (Arkivfoto). Foto: Valerie Plesch/Ritzau Scanpix
Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigsordfører og i øvrigt formand for Udenrigspolitisk Nævn, siger, at Udenrigsudvalget har besøgt Heritage Foundation, da udvalget var på tur i Washington. Politikeren kalder det "en hidsig dialog".
Han mener dog, at det er klogt at vide mere om planen. Også selv om Trump har lagt afstand til den.
- Jo flere oplysninger, jo bedre. Der er en reel risiko - og jeg bruger ordet risiko - for, at Trump vinder.
/ritzau/
Syv stater kan afgøre valget
* Arizona:
I det sydvestlige USA med grænse mod Mexico ligger Arizona, som har 7,2 millioner indbyggere. Et flertal af vælgerne i Arizona har stemt på Republikanernes præsidentkandidater ved alle valg undtagen to siden 1948.
* Georgia:
Sydstaten Georgia har 10,7 millioner indbyggere. Et flertal af vælgerne pegede på en republikaner ved samtlige præsidentvalg fra 1996 til 2016.
* Michigan:
Ligger i Midtvesten og grænser op til Canada mod nord. Michigan har 10,1 millioner indbyggere, er en del af Rustbæltet og har især været kendt for sin tunge industri - herunder bilindustrien i Detroit.
* Nevada:
Ørkenstaten Nevada ligger i det sydvestlige USA og er med sine 3,1 million indbyggere den svingstat, der har den mindste befolkning.
Næsten tre ud af ti borgere har latinamerikansk baggrund. Det samme gælder i nabostaten Arizona.
I Nevada vandt Joe Biden i 2020 med en margin på 2,39 procentpoint ned til Donald Trump. Også i 2016 gik Nevada til Demokraterne - dengang præsidentkandidaten Hillary Clinton.
* North Carolina:
I det sydøstlige USA ud til Atlanterhavet ligger sydstaten North Carolina, som har 10,4 millioner indbyggere. Delstatens vælgere har siden 1960'erne langt overvejende stemt på republikanske præsidentkandidater.
* Pennsylvania:
Ligger i Rustbæltet i det nordøstlige USA og har 13 millioner indbyggere. Pennsylvania har historisk været kendt for sin omfattende stålindustri, der dog blev kraftigt reduceret i 1980'erne og 90'erne. Pennsylvania er den svingstat, der har flest valgmænd, og den anses derfor for at være ekstremt vigtig for både Kamala Harris og Donald Trump.
* Wisconsin:
Også Wisconsin er én af de tunge industristater i det nordlige USA. Delstaten har 5,9 millioner indbyggere og ligger vest for Michigan.
Kilder: Federal Election Commission, United States Census Bureau, The Center for Politics - Sabato's Crystal Ball og The U.S. National Archives and Records Administration.
/ritzau/
Man kan blive præsident med færrest stemmer
* Når vælgerne stemmer ved præsidentvalg, går deres stemmer ikke direkte til den ene eller anden kandidat. Derimod stemmer de rent teknisk på valgmænd, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat.
* På tværs af USA er der i alt 538 valgmænd.
* Valgmændene er fordelt mellem USA's 50 delstater samt District of Columbia, hvor Washington D.C. ligger.
* 17. december træder valgmændene sammen for at afgive deres stemmer og dermed vælge præsidenten.
* For at blive valgt som præsident skal en kandidat have opbakning fra mindst halvdelen af valgmændene plus én - altså 270. I 48 ud af USA's 50 delstater får den præsidentkandidat, der får flest stemmer fra vælgerne, alle valgmændene i den enkelte stat. Dette princip kendes som "winner takes all" - altså vinderen tager det hele.
* Det er dette princip, der kan skabe et misforhold, mellem hvor mange vælgere der har stemt på en præsidentkandidat, og hvor mange valgmænd der i sidste ende peger på kandidaten.
* Således går samtlige valgmænd i en given delstat til den kandidat, der har fået flest stemmer, uanset om der har været tæt løb mellem kandidaterne, eller om den ene har fået langt flere stemmer end den anden.
* Det er sket fire gange i historien, at en kandidat har vundet et præsidentvalg i USA uden at få flest stemmer. Senest da færre vælgere stemte på Donald Trump end på Hillary Clinton i 2016, og da George W. Bush blev præsident, selv om flere vælgere stemte på Al Gore i 2000.
Kilder: The U.S. National Archives and Records Administration, Britannica og Federal Election Commission.
/ritzau/
Tirsdag den 5. november afgør de amerikanske vælgere, om det bliver Kamala Harris eller Donald Trump, der bliver USA's nye præsident. Danmark forbereder sig på begge muligheder. (Arkivfoto). Foto: Valerie Plesch/Ritzau Scanpix
Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har længe arbejdet på at etablere gode relationer med de rigtige personer i begge lejre. (Arkivfoto). Foto: WeCreate/Free
Seneste artikler
Larven fra helvede rykker tættere på: Kommune har endnu ingen plan
Dansk dyrepark vil lade gæster svømme med pingviner
27-årig sigtet: Råbte og slog på ting i Nysted
Over en million pendlere kan få større fradrag fra juli
Tagarbejde endte i store skader på hus og nabohus
Mest læste artikler
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu reagerer Biltema
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Rækkehus i Stubbekøbing i brand
Fra drøm til virkelighed: Vejerboden åbner
Snart åbner lagersalg på Falster