Donald Trump har fået Kongeriget Danmark på statsministerens læber

Statsminister Mette Frederiksen gæstede tidligere på ugen den britiske premierminister, Keir Starmer, i dennes embedsbolig, Downing Street 10, i London. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den amerikanske præsident har set sig så varm på Grønland, at rigsfællesskabet i højere grad er blevet udskiftet med Kongeriget Danmark i den politiske ordbog.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det siges i stigende grad. Og det ændrer sig næppe i den kommende tid.

Anført af regeringstoppen og især statsminister Mette Frederiksen (S) er det de seneste uger blevet moderne at sige Kongeriget Danmark i stedet for rigsfællesskabet. I hvert fald i den politiske debat.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er indirekte skyld i det, efter at han igen har vist stor interesse for at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Det er ikke kun i medierne, at Mette Frederiksen oftere og oftere siger Kongeriget Danmark eller bare kongeriget.

Da Det Udenrigspolitiske Nævn mødtes i sidste måned, hed et af dagsordenspunkterne "Forholdet Kongeriget-USA", og det er også nyt, at ordet "kongeriget" tages i brug i den forbindelse.

Ifølge statsministeren er forklaringen ganske udramatisk, logisk og uden en snert af taktik.

- Det har faktisk primært med dansk og engelsk at gøre. Vi har ikke en engelsk term for rigsfællesskabet, men når man på engelsk siger Kingdom of Denmark, ved alle - ej, det er nok forkert - men så ved folk, hvad vi taler om.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvordan man skal oversætte rigsfællesskabet, siger Mette Frederiksen til Ritzau.

Her kan Ritzau godt hjælpe statsministeren. Rigsfællesskabet oversættes til Unity of the Realm. Det står endda også på Statsministeriets hjemmeside.

Men Mette Frederiksen skal være undskyldt, forstået på den måde, at den engelske oversættelse af rigsfællesskabet ifølge to eksperter på området ikke er så mundret og endda en anelse mudret.

Og det dur ikke, hvis man vil kommunikere ud til den store verden.

For det handler om, at der er to forskellige publikummer i denne sag, lyder det fra retorikforsker Louise Schou Therkildsen, som er post.doc. ved Göteborgs Universitet og blandt andet beskæftiger sig med Danmark og Grønland.

- Når man taler om rigsfællesskabet, er det i høj grad noget, hvor man taler til Færøerne, Grønland og til danskerne. Når man siger Kongeriget Danmark, har man at større publikum. Man retter sig udadtil. Det har et eksternt publikum såsom USA og EU, siger Louise Schou Therkildsen.

Mette Frederiksen har på det seneste været på rundrejse i Europa for at samle støtte, så Danmark ikke står alene mod Trump og USA.

Tirsdag i sidste uge var statsminister Mette Frederiksen både i Berlin, Paris og Bruxelles. Her mødtes hun med først Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz (billedet), dernæst med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og til sidst med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tirsdag i sidste uge var hun både i Berlin, Paris og Bruxelles. Her mødtes hun med først Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, dernæst Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og til sidst Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Mandag i denne uge var Mette Frederiksen igen i Bruxelles. Her fik hun opbakning fra de øvrige EU-lande i sagen. I den forbindelse sagde blandt andre EU-præsident Antonio Costa også Kongeriget Danmark.

Dagen efter var statsministeren i London, hvor hun mødtes med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

- Det handler om en udenrigspolitisk suverænitetskontekst, om territoriale grænser, hvor man vil sige, at Danmarks grænser ikke må overskrides.

- Kongeriget Danmark er en mere tydeligere term. Siger du rigsfællesskabet, skal du forklare, hvem du taler om, fordi den engelske oversættelse ikke er specielt tydelig. Det er nemmere med Kongeriget Danmark, siger Louise Schou Therkildsen.

Grundlæggende er rigsfællesskabet ikke en officiel term, fortæller Turið Nolsøe, som har en ph.d. i retorik og er post.doc. ved Syddansk Universitet, og som især har beskæftiget sig med forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Retorisk er det et paradoks og en selvmodsigelse at sige rigsfællesskab, mener hun endda.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er blevet lidt af en hovedpine for den danske regering, fordi han gerne vil overtage Grønland. Her ses Trump til et arrangement i Det Hvide Hus tidligere på ugen. Foto: Leah Millis/Reuters

- Et rige er meget hierarkisk, hvor der er nogen, som bestemmer. Et fællesskab er noget, man er sammen om, siger hun og betoner, at der er tale om et kongerige snarere end et rigsfællesskab, når det handler om Danmark, Grønland og Færøerne.

- Det at kalde det et rigsfællesskab har måske været et forsøg på ikke at få det til at lyde så hierarkisk, som det nu engang er.

- Derfor er det også lidt spøjst at begynde at kalde det Kongeriget Danmark nu, hvis man nu prøver at sige, at Grønland bestemmer over Grønland, og at Danmark ikke kan sælge noget som helst, siger Turið Nolsøe.

/ritzau/

Trump viser stor interesse for Grønland

* Da USA's præsident, Donald Trump, i 2019 under sin første præsidentperiode viste interesse for at købe Grønland, blev det kontant afvist af Danmark. Men over fem år efter er Trumps fokus på Grønland blusset op igen med langt større kraft end i 2019.

* Det begyndte 23. december 2024. Her skrev Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at "for den nationale sikkerheds skyld og for frihed i hele verden føler USA, at ejerskabet og kontrol over Grønland er altafgørende".

* Efterfølgende har Trump både sagt og skrevet en masse om Grønland. Sønnen Donald Trump Jr. besøgte endda Grønland i begyndelsen af januar.

* Senest udtalte præsident Trump sig om Grønland og Danmark 26. januar 2025. Det skete på en flyvetur i Air Force One. Trump gentog blandt andet, at det handlede om international sikkerhed, og at Danmark ikke har gjort nok i forhold til Grønland.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu