Efter hedebølger og skovbrande trækker politikerne i arbejdstøjet

Hedebølger, skovbrande, rekordvarmt vand og usædvanlig lidt havis. De dystre klimarekorder har stået i kø denne sommer. Og det er kun en forsmag på det vejr, vi kan se frem til mere af i fremtiden.

Når ferien slutter, venter der politikerne en stor opgave - nationalt og globalt - med at få drivhusgasudledningen til atmosfæren ned. Læs her mere om de store klimapolitiske slag, der er i vente.

* Hvad skal der gøres i Danmark?

I Danmark står vi for en lille andel af den globale drivhusgasudledning.

Men målt per indbygger er udledningen høj, og med klimaloven har vi forpligtet os til at være et foregangsland.

Flere partier har efter julis ekstreme globale vejr krævet øjeblikkelig handling med inspiration i den "krisementalitet", der var under corona.

- Hvis nogen troede, at klimapolitik var røget ned ad listen, og at kun ret få var interesseret i den, så har sommeren vist Folketingets medlemmer, at det ikke er tilfældet, siger politisk kommentator Hans Engell.

Efter ferien skal klimaminister Lars Aagaard (M) færdiggøre arbejdet, så Danmark når det første klimamål i 2025, hvor drivhusgasudledningen skal være 50-54 procent lavere end i 1990.

Og det haster. Allerede om få måneder tæller udledningen, da den teknisk opgøres som et gennemsnit for årene 2024-2026, og nu skal de sidste reduktioner på plads.

En anden varm politisk kartoffel er landbruget, som står for mere end en fjerdedel af Danmarks samlede udledning.

Her vil SVM-regeringen have landmændene til at betale for udledningen for at give dem et incitament til at nedbringe den.

Hvor meget det skal koste, er en ekspertgruppe ved at undersøge.

* Hvordan kan udviklingen bliver vendt globalt?

FN's generalsekretær, António Guterres, talte med store ord, da det stod klart, at juli ville blive den varmeste måned nogensinde målt:

Det, vi nu har set, er kun begyndelsen.

- Den globale opvarmnings æra er slut, og den globale kognings æra er her, sagde han og opfordrede verdens ledere til at reagere hurtigt.

Til september har han varslet et klimamøde "uden sludder", hvor prisen for at være med er "troværdig, seriøs og ny klimahandling".

Sidst på året venter klimatopmødet COP28, hvor der skal gøres status over målet i Parisaftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Da embedsmænd mødtes i tyske Bonn i juni for at gøde jorden, var det dog uden store fremskridt, og siden nåede G20-landene ikke til enighed om tiltag til at få udledningerne ned.

Verdens to største udledere af drivhusgasser, Kina og USA, er dog blevet enige om at have en tæt dialog på klimaområdet - til trods for landenes mange andre uenigheder.

* Kan vi overhovedet gøre noget?

Den globale temperatur er i dag 1,2 grader højere end i midten af 1800-tallet, og vi er med de nuværende politikker på vej mod en stigning på over 2 grader i 2100.

Vi oplever allerede ekstremt vejr oftere, og med enhver lille stigning bliver det værre og risikerer at sætte ustoppelige kædereaktioner i gang.

Men vi kan gøre noget ved at skrue ned for udledningen af drivhusgasser.

Og selv om udledningen forsætter med at stige, så har vi det seneste årti haft en lavere vækstrate end årtiet før.

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet, har tidligere sammenlignet det med et badekar, der fyldes med vand:

Vi har ikke slukket for hanen, så vandet løber stadig. Men vi har skruet ned.

- Det er positivt. Men vi skal huske, at der vil gå nogle årtier, før vi forventeligt får stabiliseret udledningerne med det til følge, at vi forhåbentlig kan se en ændring i temperaturen og det ekstreme vejr, sagde han i juni.

/ritzau/