Europa får ny traktat

Forhindringerne har været mange, forhandlingerne langstrakte og den folkelige misbilligelse har været stor. Men efter otte år kan de nødvendige reformer af EU endelig begynde, efter at Lissabontraktaten nu er trådt i kraft.

- En ny æra i det europæiske samarbejde begynder i dag. Fra nu af er EU en kraft, der vil blive regnet med - både økonomisk og politisk, siger Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, der står i spidsen for det roterende EU-formandskab.

Lissabontraktaten skal effektivisere beslutningsprocessen i unionen, gøre EU mere åbent og demokratisk samt gøre det lettere for de 27 medlemslande at nå til enighed i de udenrigspolitiske spørgsmål. Kritikere beskylder dog traktaten for at indeholde føderalistiske elementer og for at være blevet vedtaget hen over hovederne på de europæiske borgere. Men det afviser EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.

- Lissabontraktaten sætter borgerne i centrum af det europæiske projekt, siger han.

Traktaten har været igennem både folkeafstemninger, omskrivninger og en forfatningshøring, før den omsider kunne træde i kraft. Det er derfor ikke uden en vis lettelse, at en række EU-politikere fejrer dens ikrafttræden i den portugisiske hovedstad.

Her blev Lissabontraktaten forhandlet på plads, efter at de hollandske og franske vælgere nedstemte dens forløber, Forfatningstraktaten.

Med Lissabontraktaten følger to nye topposter. For to uger siden blev den belgiske premierminister Herman van Rompuy og EU-kommissæreren Catherine Ashton fra Storbritannien udnævnt til henholdsvis EU-præsident og udenrigschef.

/ritzau/