FAKTA: De omstridte paragraffer i offentlighedsloven

Særligt tre paragraffer i den omdiskuterede offentlighedslov har skabt stor debat.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et udvalg skal komme med forslag til at ændre den omstridte offentlighedslov fra 2014. Det lægger den nye regering op til i regeringsgrundlaget.

En kommission, et udvalg og eksperter har i årevis kæmpet for at få ændret loven, som er blevet kritiseret for at skabe lukkethed om politikernes arbejde.

Få her et overblik over den eksisterende offentlighedslov:

* Offentlighedsloven lægger rammerne for, hvad der kan søges aktindsigt i. Den er en adgang til de dokumenter, der indgår i en politisk sag, som eksempelvis sagen om aflivede mink.

* Ændringerne af offentlighedsloven blev vedtaget i 2013 af Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og De Konservative. Loven trådte i kraft i 2014.

* Folketingets Ombudsmand har konkluderet, at offentlighedens adgang til aktindsigt er blevet væsentligt indskrænket med den nye lov.

* I 2020 anbefalede Ytringsfrihedskommissionen at ændre loven. I 2021 anbefalede udredningsgruppe at ændre loven efter at have gennemgået regeringen og myndighedernes håndtering af coronaens indtog i Danmark.

* Det er især tre paragraffer, som har ført til store protester. De indskrænker alle adgangen til aktindsigt i ministrenes arbejde:

- Paragraf 22 blokerer for offentlighedens adgang til ministre og embedsmænds kalendere.

- Paragraf 24 giver mulighed for at blokere for offentlighedens indsigt i dokumenter, der udveksles på et tidspunkt, hvor det har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister.

- Paragraf 27 kan mørklægge offentlighedens indsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

Kilde: Justitsministeriet, Retsinformation.dk.

/ritzau/