FAKTA: Sådan fungerer valgforbund til EU-valget

De danske vælgere sætter deres kryds til EU-Parlamentet søndag, men stemmen kan ende hos en helt anden kandidat eller parti, end der hvor krydset sættes.

Det sker på grund af de såkaldte valgforbund.

Bliv klogere på, hvordan det fungerer her:

* Ved valget til EU-Parlamentet skal et parti i år sikre sig 6,25 procent af stemmerne for at få en plads i parlamentet.

* Hvis to eller flere partier går sammen i valgforbund kan de undgå stemmespild, fordi overskydende stemmer går til det andet parti eller de andre partier, der er i valgforbundet.

* Venstre, Moderaterne og De Radikale er i valgforbund i år. Det samme gælder for SF, Socialdemokraterne og Alternativet, mens også De Konservative og Liberal Alliance er i valgforbund.

* Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er ikke i valgforbund.

* Stemmerne fordeles efter den d'Hondtske metode, som er en såkaldt forholdstalsmetode. Det betyder, at 10 procent af stemmerne bliver til 10 procent af mandaterne. Men da man ikke kan få for eksempel 2,3 mandater, tilpasses stemmefordelingen til hele mandater.

* Det sker ved, at man dividerer kandidaternes eller valgforbundenes samlede antal stemmer med en. Herefter dividerer man to, tre, fire, fem og så videre. Det giver de såkaldte kvotienter, som skal bruges til at fordele mandaterne.

Kilde: Folketingets EU-oplysning og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

/ritzau/